Mødedato: 10.06.2008, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 10. juni 2008

 

 

11.      Meddelelser

VL   60/2008

 

 

Meddelelser

 

Sundhedscenter

For at starte debatten om et sundhedscenter i Valby har Sundhedsgruppen aftalt et møde om dette med Ældrekontoret i Valby. På mødet vil deltagerne brainstorme om, hvilket indhold et sundhedscenter i Valby skal have. Mødet er den 13. august kl. 10-12. Lokaludvalgsmedlemmer, der er interesserede i at debattere et sundhedscenter i Valby, er velkomne til at deltage Tilmelding til Dorthe på dse@okf.kk.dk

 

Reception i Kontorfællesskabet

Den 27. juni kl. 13 holder Kulturhuset, Grøn Valby og Lokaludvalgets sekretariat en reception for at fejre vores nye lokaler og kontorfællesskab. Invitation følger senere.

 

Besøg fra Teknik- og Miljøforvaltningens Rådhussekretariat

Fredag den 30. maj holdt Teknik- og Miljøforvaltningens Rådhussekretariat personaleudflugt i Valby. Ansatte og borgmester Klaus Bondam besøgte bl.a. F.L. Smidth, Grønttorvet, Spinderiet og Tingstedet.

 

Udskiftning af medlem

På sidste møde blev det meddelt, at Kristoffer Thurøe fra Kraftwerket stopper i Lokaludvalget. Samtidig blev Lau Wulffsberg introduceret som nyt medlem. Det er i stedet 1. suppleant Bodil Lehrmann, der indtræder som medlem af Lokaludvalget for Frivillige Foreninger for Unge.

 

Bydelsplan

Den 11. juni holder arbejdsgruppen Nyt og Gammelt en workshop. Her forelægger de 2 arbejdsgrupper om henholdsvis Byrum & Stier samt Almene Boligområder, det de har nået indtil videre. Herefter samles op og planlægges hvordan arbejdet og borgerinddragelsen skal fortsættes efter sommerferien. Lokaludvalgets medlemmer er velkomne til at deltage i workshoppen. Invitation udsendes separat.

 

På mødet var der følgende meddelelser:

Toftegårds Plads – Dommerkomiteen er ved at være færdig med at vurdere de indsendte forslag. Vinderne offentliggøres i august.

Ny Ellebjerg – Dommerkomiteen er ved at være færdig med at vurdere de indsendte forslag.

Valby Idrætspark – Der afholdes nyt møde i næste uge. Endelig beslutning sker efter sommerferien.

Sundhedscenter – der er planlagt et sundhedscenter i Valby. Sundhedsgruppen og Ældrekontoret har startet en dialog om indholdet.

GAM3 på Sjælør BoulevardBjarne Fjelksted fortalte, at projektet er en stor success. 

Akacieparken – Bodil Lehrmann informerede om, at Akacieparken ikke længere falder indenfor integrationsministeriets definition af et ghetto område

International Dag afholdes i år søndag den 31. august i Akacieparken

Benediktehjemmet, Ole Søren Andersen meddelte, at der arbejdes med træningsfaciliteter

Tom butik hjemmeside – Jan E.Kjær informerede om, at der nu er en hjemmeside med oversigt over tomme butikslokaler, se også www.valbyhandelsforening.dk

 

 

 

 



 

Til top