Planlægning af Udvalgets stadeplads ifm Valby Kulturdage 2003
Planlægning af Udvalgets stadeplads ifm Valby Kulturdage 2003
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 10. juni 2003
Åbne punkter
5. Planlægning af Udvalgets stadeplads ifm Valby Kulturdage 2003
VL 78/2003
Formanden indstiller,
at Valby Lokaludvalg drøfter emner til Valby Lokaludvalgs stadeplads ved Valby Kulturdage 2003.
at der nedsættes en arbejdsgruppe på 3-4 personer, som arbejder videre med at forberede udvalgte emner til stadepladsen.
at medlemmerne af Valby Lokaludvalg melder sig til at passe stadepladsen i de i indstillingen angivne tidsintervaller.
RESUME
Valby Lokaludvalg har reserveret en stadeplads på Valby Kulturdage den 5. og 6. september 2003 – og de nærmere detaljer skal planlægges.
Det skal afklares, hvilke emner, som Udvalgets stadeplads kan danne rammen for.
Sekretariatet har modtaget en række forslag til aktiviteter og informationsemner, som kan være Udvalgets "budskab".
I forlængelse heraf skal der nedsættes en arbejdsgruppe på 3-4 personer, som kan arbejde videre med forberedelsen af aktiviteter og informationsmateriale.
Endvidere skal stadepladsen bemandes med medlemmer fra Valby Lokaludvalg.
SAGSBESKRIVELSE
På Valby Lokaludvalgs møde den 13. maj 2003 besluttede Udvalget at reservere en stadeplads til Valby Kulturdage den 5. og 6. september 2003. Endvidere besluttede Udvalget, at den på mødet i juni ville planlægge de nærmere detaljer vedrørende stadepladsen.
Sekretariatet har efter mødet den 13. maj 2003 mailet ud til alle Udvalgets medlemmer og efterspurgt ideer til, hvilke emner Lokaludvalgets stadeplads, kan danne rammen for. Sekretariatet har modtaget følgende ideer til aktiviteter og informationsemner:
· "Peoples corner", hvor borgerne kan indtale på båndoptager, hvilke ønsker de har til, hvad der skal ske i Valby.
· Information om den nye ringbane. Banestyrelsen kan spørges, om de vil komme i et aftalt tidsinterval, uddele materiale og svarer på spørgsmål, og evt. få gode ideer med hjem.
· Information om Eksempelprojektet. TK-Development kan spørges, om de vil komme i et aftalt tidsinterval, uddele materiale og svarer på spørgsmål, evt. få gode ideer med hjem.
· Information om bydelsplanlægning, herunder information om fokuspunkter og proces.
· Opgaver, hvor der trækkes lod om en præmie. Fx kunne der laves tegnekonkurrence for børn med overskriften "Den bedste tegning om din by" eller idékonkurrence for voksne, som har til formål at bringe forslag frem i offentligheden til, hvad vi/du kan gøre – eller gøre bedre – for at få et godt Valby.
· Legefaciliteter til børn. Fx kunne der være en hoppeborg eller en børnklovn på bestemte tidspunkter.
· Uddelingsmateriale. Fx liste over medlemmer og kontaktadresse.
· Uddeling af en snegl og en kaffe lørdag morgen. Det kan overvejes, om der kan findes en sponsor.
Med udgangspunkt i ovenstående liste over ideer til, hvad Lokaludvalgets stadeplads kan danne rammen for, indstilles det, at Lokaludvalget drøfter hvilke emner og aktiviteter Udvalget skal satse på.
I forlængelse heraf indstilles det, at Valby Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe på 3-4 personer, som arbejder videre med de emner og aktiviteter, som skal være indholdet på stadepladsen.
Stadepladsen skal bemandes i størstedelen af Kulturdagenes åbningstid. Den fulde åbningstid for Kulturdagene er fredag kl.17-22 og lørdag kl.10-17. Det foreslås, at Valby Lokaludvalgs stadeplads er bemandet fredag fra kl. 16-20 og lørdag fra kl. 10-16. Det foreslås endvidere, at stadepladsen bemandes således, at der altid er to personer på vagt.
Der foreslås følgende skitse til vagtskema:
Fredag |
Navne
(helst 2 personer) |
kl. 16.00 –17.00: klargøring |
|
kl. 17.00 – 18.30: vagt |
|
kl. 18:30 – 20:00: vagt |
|
Lørdag |
|
kl. 10.00-12:00: vagt |
|
kl. 12.00-14:00: vagt |
|
kl. 14.00-16:00: vagt og nedpakning |
|
Det indstilles, at medlemmer af Valby Lokaludvalg melder sig til at passe stadepladsen i ovenstående tidsintervaller.
ØKONOMI
-
HØRING
-
MILJØJMÆSSIGE KONSEKVENSER
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG
-
Ejner Jensen
.