Mødedato: 10.06.2003, kl. 18:30

Ansøgning om støtte til børne-netværksprojekt i Valby (bilag)

Ansøgning om støtte til børne-netværksprojekt i Valby (bilag)

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 10. juni 2003

 

 

Åbne punkter

 

2.      Ansøgning om støtte til børne-netværksprojekt i Valby (bilag)

VL  88/2003

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt Udvalget ønsker at støtte ansøgningen fra Børnekulturgruppen i Valby om etablering af projekt, der skal styrke det børnekulturelle netværk i Valby.

at Valby Lokaludvalg afsætter 62.000 kr. fra Lokaludvalgets Demokrati- og Netværkspulje, hvis Udvalget ønsker at støtte projektet.

 

RESUME

Sekretariatet har modtaget en ansøgning fra Børnekulturgruppen i Valby (et samarbejde mellem Valby og Vigerslev bibliotek), som søger Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til at fastholde og opkvalificere det børnekulturelle netværk i Valby og Vigerslev. Ansøgningen har en hastende karakter, hvorfor det er blevet besluttet at sætte punktet på dagsordenen uden for ansøgningsfristerne.

Børnekulturgruppen søger Valby Lokaludvalg om et støttebeløb på 62.000 kr.

 


SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med beslutningen om oprettelse af Valby Lokaludvalg bevilget 1 mill. kr. i 2003, som Udvalget kan anvende til støtte af tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter.

På Lokaludvalgets møde den 12. november 2002 besluttede Udvalget, at der ud af den samlede pulje på 1 mill. kr. afsættes 400.000 kr. til støtte af projekter i Valby efter konkret ansøgning. Lige som sidste år blev det besluttet, at de 400.000 kr., skal deles mellem en Kulturpulje (der støtter kulturlivet) og en Demokrati- og Netværkspuljen (som støtter udviklingen af demokrati og netværksdannelse i Valby), således at hver af puljerne råder over 200.000 kr.

De vedtagne retningslinier for ansøgninger til puljerne i 2003 fremgår af beslutningsprotokollen fra 12. november 2002.(Se hjemmesiden www.valby-bydel.dk)

Sekretariatet har modtaget en ansøgning fra Børnekulturgruppen i Valby (et samarbejde mellem Valby og Vigerslev bibliotek), som søger Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til at fastholde og opkvalificere det børnekulturelle netværk i Valby og Vigerslev. Ansøgningen er sat på dagsordenen på trods af at næste ansøgningsfrist først er den 25. august 2003. Årsagen er, at projektet er berammet til at starte den 1. august 2003, hvis Lokaludvalget beslutter at imødekomme ansøgningen.

Det tilrådighedsstående beløb i Demokrati- og Netværkspuljen udgør pt. 70.625 kr.

 

Ansøgningen

Børnekulturgruppen, som er organiseret under Valby Bibliotek og Vigerslev Bibliotek, søger Demokrati- og Netværkspuljen om støtte til fastholdelse og opkvalificering af det børnekulturelle netværk i Valby og Vigerslev.

Formålet med projektet er at bygge videre på de erfaringer og det netværk, som er skabt siden efteråret 2001, hvor Valby og Vigerslev Bibliotek har deltaget i et projekt med ansættelse af en lokal børnekulturkonsulent.

Projektet er berammet til at løbe fra 1. august 2003 til 31. december 2003. Herefter er målet at få oprettet en permanent stilling af lignende karakter.

Budgettet for projektet udgør 62.000 kr. Børnekulturgruppen ansøger Valby Lokaludvalg om det fulde beløb.

 

Indstilling

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvorvidt Udvalget ønsker at støtte ansøgningen fra Børnekulturgruppen i Valby om etablering af projekt, der skal styrke det børnekulturelle netværk i Valby.

I forlængelse heraf indstilles, at Valby Lokaludvalg afsætter 62.000 kr. fra Lokaludvalgets Demokrati- og Netværkspulje, hvis Udvalget ønsker at støtte projektet.

 

 

 

ØKONOMI

Det disponible beløb i Demokrati- og Netværkspuljen udgør pt. 70.625 kr. Vedtager Valby Lokaludvalg at støtte projektet fra Børnekulturgruppen udgør det resterende beløb i puljen 8.625 kr.

 

HØRING

-

 

MILJØJMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG

·        Ansøgning fra Børnekulturgruppen i Valby, dateret den 30. maj 2003.

 

Ejner Jensen

 

 


 

Til top