Mødedato: 10.04.2018, kl. 19:00
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Drøftelse og vedtagelse af høringssvar vedr. Regulativer for Affald

Se alle bilag

 

Indstilling

Det indstilles,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. Regulativer for affald

Problemstilling

Valby lokaludvalg har modtaget opfordring til at indsende høringssvar vedr. Regulativer for affald 2018.

Affaldsbekendtgørelsen indeholder de vigtigste regler om kommuners og privates indsamling og håndtering af affald. Kommunerne skal sørge for, at der er affaldsordninger, og sikre, at ordningerne lever op til de krav, der er i affaldsbekendtgørelsen. Efter affaldsbekendtgørelsen skal kommunen udarbejde og vedtage regulativer om ordninger for affald fra husholdninger og virksomheder i kommunen. Regulativerne skal være opdelt i en generel del og en særlig del efter de skabeloner, som er fastsat i affaldsbekendtgørelsen, jf. bilag 4.

I kommunens husholdningsaffaldsregulativ er detailregulering af affaldsordningerne fastsat administrativt i retningslinjer, som er bilag til regulativet. Forvaltningen har i nogle tilfælde oplevet, at borgere har været i tvivl om, hvorvidt krav i retningslinjer skal følges, når ikke også kravene fremgår af regulativet. Der er derfor behov for at indsætte dele af retningslinjerne i selve regulativet for husholdningsaffald.

I erhvervsaffaldsregulativet skal der ændres i ordningen for Klinisk Risikoaffald, jf. bilag 6. Klinisk Risikoaffald er bl.a. biologisk og smitteførende affald fra sygehuse, læger, tandlæger mv. Endvidere foreslås der ændring i regulativet vedrørende affald fra kommunale institutioner og anvisning af forbrændingsegnet affald.

Udkastet har været drøftet af fremmødte medlemmer på møde d.  3. april og kom frem til vedlagte udkast til høringssvar

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

 

Bilag

Se relevante høringsmaterialet på

https://blivhoert.kk.dk/hoering/regulativer-affald

 

 

 

Beslutning

Høringssvaret blev vedtaget med tilføjelserne 'lokale løsninger i samarbejde med boligforeningerne og andre ejendomme'

Vi opfordrer i særlig grad til at være opmærksom på de lugtgener, der kan opstå i forbindelse med bioaffald. 

Til top