Mødedato: 10.04.2018, kl. 19:00
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal
Orientering om områdefornyelsen Kulbanevej
Indstilling
Det indstilles,
1) at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
I Valby er der i øjeblikket 2 områdefornyelser i hhv. Kulbanekvarteret og Folehavekvarteret.
Områdefornyelsen i Kulbanekvarteret løber fra 2016 til 2021. Valby Lokaludvalg har 3 udpegede repræsentanter i styregruppen for denne områdefornyelse. Desuden sidder udvalgssekretæren som repræsentant for Økonomiforvaltningen med i styregruppen.
Projektchef Siv Raun Andersen præsenterer på mødet områdefornyelsens projekter og visioner.
Løsning
Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.