Orientering om rammerne for fordeling af puljemidler og nedsættelse af midlertidigt Puljeudvalg
Indstilling
Det indstilles,
1) At Lokaludvalget tager orientering om rammerne for fordeling af puljemidler til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse:
Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse. Lokaludvalgene fastlægger selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler.
Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra borgere, brugere og foreningslivet. Lokaludvalgene kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Endelig kan lokaludvalgene afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne primært
kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.
Løsning
Sekretariatet orienterer om nuværende praksis for behandling af puljeansøgninger samt nuværende retningslinjer og kriterier for Lokalpuljen.