Mødedato: 10.04.2018, kl. 19:00
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Planlægning af Skt. Hans i Vigerslevparken

Tidligere beslutninger

Overordnet puljebudget med afsættelse af 45.000 kr. til Sankt Hans blev vedtaget i december 2017.

Indstilling

Det indstilles,

1) at Valby Lokaludvalg beslutter igen at lade en lokal forening, f.eks. Fremad Valby, stå for planlægning og afholdelse af Skt. Hans i Vigerslevparken den 23. juni

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har afsat 45.000 kr. fra den interne pulje til afholdelse af Sankt Hans i Vigerslevparken den 24. juni.

Tidligere år har lokaludvalget stået for rammerne (f.eks. bestilling af bål) og Fremad Valby stået for afvikling af arrangementet.

Det foreslås igen at tage kontakt til Fremad Valby, eller en anden forening,  med henblik på afvikling af Sankt Hans i Vigerslevparken.

Løsning

Valby Lokaludvalg beslutter at lade sekretariatet aftale planlægning og afholdelse af Sankt Hans med Fremad Valby, alternativt en anden forening 

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.
Til top