Mødedato: 10.03.2020, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Endelig godkendelse af svar på Naboorientering - opførelse af ungdomsboliger på Retortvej 43-45

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager kommentar til naboorienteringen

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget en naboorientering vedr. byggeri af ungdomsboliger på Retortvej 43-45. 

Der søges om tilladelse til at bygge 76 ungdomsboliger på hjørnet af Retortvej og Mutzuvej.

Der søges dispensation i 6 forhold, hvor der afviges fra lokalplan nr. 462: 

  1. Dispensation vedr. udvidelse af andelen af ungdomsboliger: Der søges om at opfører 15,5% ungdomsboliger på adressen. Ifølge lokalplanen må indtil 10% af boligetagearealet indrettes til kollegieboliger og andre boliger under 65 m2, herunder ungdomsboliger.
  2. Undlade at bygge altaner: I lokalplanen står, at alle boliger skal have privat terrasse, evt. på taget eller altan. Der søges dispensation fra dette da der etableres en stor fælles tagterrasse.
  3. Undlade et mindre knæk i bygningen: Der søges om dispensation til at undlade et mindre knæk i bygningen længst mod øst.
  4. Reducere parkeringsnormen: Ifølge lokalplanen skal der mindst være 1 parkeringsplads pr. 200 m2 etageareal. Der søges dispensation om at reducere parkeringsnormen til 1 parkeringsplads pr. 600 m2 etageareal.
  5. Nedsætte friarealsprocenten: Der søges om at nedsætte friarealet fra 50% til at udgøre 30% af bruttoetagearealet, fordi der ikke er fastsat en friarealprocent for ungdomsboliger i gældende lokalplan.
  6. Reducere afstanden til næste bygning: Modstående bygning er bygget til skel og der søges derfor dispensation om at reducere afstanden til modstående bebyggelse på Mutzuvej med 1,2 m.

 

Se Teknik- og Miljøforvaltningen kommentarer i vedlagte bilag.

By&Trafik drøftede naboorienteringen på mødet d. 3. marts og har udarbejdet vedlagte udkast til kommentar.

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager kommentar til naboorientering

 

Beslutning

Høringsvaret blev godkendt
Til top