Udmøntning af midler til Valby Reparationsnetværk og afholdelse af reparationscaféer 2020
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg udmønter 3.000 kr. til drift af Valby Reparationsnetværk og afholdelse af reparationscaféer i 2020
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2020 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 3.000 kr. til Valby Reparationsnetværk til drift af reparationsnetværket og afholdelse af Repair Caféer.
Løsning
Når vi reparerer i stedet for at smide væk og købe nyt, sparer vi værdifulde ressourcer og generer mindre affald. Valby Miljøgruppe startede i efteråret 2018 Valby Reparationsnetværk og det første år har været en stor succes.
Hver den anden torsdag i måneden mødes frivillige reparatører og folk med ting der ikke virker på 4.sal i Valby Kulturhus. De frivillige er en flot blandet flok, mænd og kvinder med en aldersspredning fra unge studerende til pensionister over 80. Omkring 80% af de ting der bliver medbragt bliver repareret alle deltager i reparationerne efter evne, alle hygger sig og netværket vokser støt.
Miljøgruppen fortsætter i 2020 arbejdet med drift af Repair Cafe Valby og er åben for at bistå ved oprettelsen af flere Repair Caféer i lokalområdet.
Økonomi
Økonomi
Udgift |
Budget |
Indkøb af Værktøj |
1.000 |
PR (facebook) |
1.000 |
Forplejning |
1.000 |
I alt |
3.000 |
Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2020.