Mødedato: 10.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Drøftelse og vedtagelse af kommentar vedr. Naboorientering Gammel Køge Landevej 71-73

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter naboorienteringen og vedtager indhold i kommentar
2) at Valby Lokaludvalg bemyndiger By&Trafik gruppen til at udarbejde endelig kommentar

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget Naboorientering Gammel Køge Landevej 71-73. Frist for kommentarer er fredag den 20. marts.

Naboorienteringen vedrører et projekt på hjørnet af Gammel Køge Landevej og Følager. Projektet ligger indenfor det område lokalplan 448-1 dækker. Projektet vil kræve en dispensation fra lokalplanen.

Bebyggelsen vil have butikker i stueetagen mod Gammel Køge Landevej og Følager og beboelse på de ovenliggende etager. Da bebyggelsen ligger på skråbende terræn, bygges parkering m.v. i bunden med grønne anlæg ovenpå imellem husene, så byggeri og grønt område opfattes som et sammenhængende område.

Den ønskede bebyggelse afviger fra den principielle bebyggelsesplan, forudsætter nedrivning af en kulturhistorisk bevaringsværdig bygning og anden bebyggelse, der indgår i bebyggelsesplanen, samt afvigelser fra placering og udformning af byrum og principper for ny træbeplantning. Desuden afviger bebyggelsen fra den oprindelige plan ved ikke at gå hen over Følager som en port, idet grundejeren på den anden side af Følager ikke er interesseret i det.

De ønskede dispensationer fra lokalplanen er vedlagt som bilag. Desuden vedlægges den originale lokalplan 448-1 som baggrundsmateriale. Denne lokalplan vedrører et større område, hvor der kan komme flere ønsker om tillæg og dispensationer. Bl.a. det tillæg der er behandlet i punkt 8 på denne dagsorden.

Formand Micahel Fjeldsøe har bedt om et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om naboorienteringen. Mødet vil finde sted i uge. 12.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter naboorienteringen.
Valby Lokaludvalg bemyndiger By&Trafik gruppen til at udarbejde endelig kommentar ud fra de på mødet aftalte emner.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt og By&Trafik udvalget blev bemyndiget til at udarbejde et svar til naboorienteringen
Til top