Mødedato: 10.02.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til Økologisk Marked på Valby Tingsted 2015

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg udmønter 30.000 kr. til Økologisk Marked på Valby Tingsted 2015.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2015 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 30.000 kr. til Økologisk Marked på Valby Tingsted. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.

Løsning

Valby Lokaludvalg har siden 2011 arrangeret økologisk marked på Valby Tingsted. Første år var det et samarbejde med Miljøpunkt Valby og i 2012 var det i samarbejde med foreningen Økologisk Markedslaug. De to sidste år var det miljøgruppen i Valby Lokaludvalg der stod for markedet, og det vil det også være i år.

Formålet er at holde et økologisk marked på Tingstedet den anden lørdag i juni, juli, august og september i tidsrummet 10-14, med start lørdag den 13. juni. Der vil være musik hver gang, da det er med til at skabe en god stemning på markedet og skabe liv på Tingstedet hen over sæsonen. Markedet vil også være en platform for at formidle miljøgruppens projekter.

I 2015 afsætter lokaludvalget sekretariatsresourcer og økonomisk støtte til reservering af pladsen, kommunikation med myndighederne, annoncering, pressemeddelelser mm. Der sørges for omtale i den lokale presse, og der annonceres på relevante sites og portaler på internettet. Desuden organiserer miljømedarbejderen frivillige hjælpere, der sørger for opstilling og nedtagning af stader. Lokaludvalget sørger også for opbevaring af stader mellem markedsdagene. Opgaven med at skaffe flere nye stadeholdere og al kontakt med stadeholderne før, under og efter markedsdagene er som noget nyt placeret hos frivillige i miljøgruppen. De to foregående år har miljømedarbejderen stået for den opgave.

På længere sigt er det målet at forankre markedet i en slags markedslaug eller forening bestående af valbyborgere og andre interesserede, der dels bakker op om markedet, dels praktisk deltager i opstilling og nedtagning af boder, kontakt med stadeholdere mm. Markedslauget søges dannet med udgangspunkt i det eksisterende Det Økologiske Torvelaug, Valby Tingsted. Det forsøges at skabe interesse for en sådan forening på dette års markeder.

Økonomi

Udgifter

Budget 

Annoncer og anden PR

9.000

Opbevaring af stader

5.000

Events og musik over sæsonen 

16.000

I alt 

30.000


Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2015.

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top