Mødedato: 10.02.2009, kl. 17:24

Meddelelser

Meddelelser

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 10. februar 2009

 

 

9.      Meddelelser

VL   14/2009

Meddelelser

 

Kursus/erfaringsudveksling om bydelsplan:

Center for Borgerservice og Center for Byudvikling laver sammen et møde om bydelsplan. Formålet med mødet er erfaringsudveksling og idéudvikling. Mødet finder sted den 3. marts 2009. Endelig invitation uddeles på Lokaludvalgets møde og udsendes med beslutningsprotokollen.

 

Kommuneplan 2009

Høring om Kommuneplan 2009 er udsat. Efter politisk uenighed om vedtagelsen af udkastet til Kommuneplanen er processen udsat.  Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvornår Kommuneplanen kommer i offentlig høring.

 

Årsrapport for Valby Lokaludvalg

Sekretariatet vil udarbejde et årsregnskab og en kort årsrapport om arbejdet i Lokaludvalget i 2008.

 

Københavns Kommunes Erhvervscenter

vil i uge 22 iværksætte en kampagne hvor målet er, at skabe kontakt til ca. 1500 virksomheder i København for at fortælle dem om Erhvervscenterets eksistens og virke. Erhvervscenteret er særligt interesserede i at skabe kontakt til kreative og nye virksomheder, men alle andre typer virksomheder er også i målgruppen. Erhvervscenteret vil lave et pilotprojekt i Valby og i Kgs. Enghave i uge 8. I samarbejde med lokaludvalget inviteres virksomheder til et møde hvor bl.a. de nye udviklingsplaner i bydelen fremlægges.

 

Studietur

Sekretariatet tager med kontorfællesskabet i Kulturhuset på studietur til Berlin den 18.-21. marts 2009.

 

Toftegaards Plads.

Sekretariatet har taget kontakt til både Teknik- og Miljøforvaltningen samt borgmester Klaus Bondam for at spørge til planerne om en realisering af et projekt for Toftegaards Plads Syd.

Valby Lokaludvalg har endnu ikke modtaget et formelt svar fra borgmesteren.

 

Der var følgende meddelelser på mødet:

Erhvervscenterets møder i lokalområdet holdes den 24. februar. Der afholdes et arrangement om formiddagen og et om eftermiddagen.



 

Til top