Mødedato: 10.02.2009, kl. 17:24

Godkendelse af indstilling om støtte fra Netværkspuljen

Godkendelse af indstilling om støtte fra Netværkspuljen

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 10. februar 2009

 

 

3.      Godkendelse af indstilling om støtte fra Netværkspuljen

VL   11/2009

BESLUTNING

Formanden indstiller,

1.      at Valby Lokaludvalg godkender indstilling om støtte fra Netværkspuljen

 

Godkendt, med den bemærkning at 50% af støtten til Ungdommens Røde Kors tages af Kulturpuljen

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Valby Lokaludvalg har modtaget 3 ansøgninger om støtte fra Demokrati- og Netværkspuljen:

·        Hovedstadens Røde Kors – Cykeltræning for Kvinder i Akacieparken

·        Dansk Flygtningehjælp/Projektrådgivningen – ForeningsGuiderne i Valby

·        Ungdommens Røde Kors – Valby Ekstraordinære Børneshow

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

·        Hovedstadens Røde Kors – Cykeltræning for kvinder i Akacieparken: Projektets formål er at lære voksne kvinder af anden etnisk baggrund at cykle, bl.a. for at opgradere jobkvalifikationer. Kurset tager udgangspunkt i akacieparken, men er åbent for deltagere fra andre dele af Valby og omegn. Projektet er et samarbejde mellem Hovedstadens Røde Kors og Akacieparken på Vej. Det samlede budget for projektet er kr. 65.700,-. Der er egenfinansiering på konsulenttimer, kontorhold og uddannelse af frivillige på kr. 18.000,-. Der søges om støtte op kr. 47.000,-.
Indstilling: Det indstilles, at der ikke gives støtte, da det ikke falder indenfor formålet med netværks puljen.

·        Dansk Flygtningehjælp/Projektrådgivningen – ForeningsGuiderne i Valby: Projektets formål er at uddanne og koordinere frivillige, der skal guide specielt børn og unge ud i foreningslivet. Dette projekt tager udgangspunkt i Akacieparken og samarbejder med de øvrige projekter i området. Der søges om støtte til ansættelse af en studentermedhjælp i 2009-2010 til oparbejdelse af en frivilliggruppe og koordinering af guiderne. Dansk Flygtningehjælp bidrager med forbrug af mobiltelefon (skønnet til kr. 3.000,-.) Der søges om støtte på i alt kr. 101.250,- til løn, administration og indkøb af PC og mobiltelefon.
Indstilling: Det indstilles, at der ikke ydes støtte, da projektet ikke falder indenfor netværkspuljens formål. Eventuelt kan støtte gives via de afsatte midler til integration under temaer. OBS: Der kan nu kun gives tilskud til 2009. Resterende midler kan først vedtages i december.

·        Ungdommens Røde Kors – Valby ekstraordinære Børneshow: I lighed med sidste år vil URK lave et stort børneshow. Formålet er at give udsatte børn og unge en god oplevelse samt at styrke relationerne mellem forskellige boligområder. I lighed med sidste år er eventen et talentshow: Op til showet arbejdes der i workshops om planlægning og udformning af showet. Budgettet for projektet er på kr. 94.300,-. Der er søgt andre fonde og kommunale puljer. Desuden kan URK internt underskudsdække op til kr. 30.000,-. Der søges om støtte på kr. 40.000,-.
Indstilling: Det indstilles, at der ydes støtte på kr. 40.000,- i alt. Eventuelt kan 50% af midlerne tages af Kulturpuljen.

·        Denne ansøgning blev behandlet i december 2009. Efter aftale er det nu undersøgt, hvilke lokaludvalg, der har ydet støtte.  Der er ydet støtte fra Amager Vest, Kgs. Enghave, Bispebjerg, Nørrebro og Amager Øst Lokaludvalg. 70% af midlerne til projektet er nu skaffet. Ansøger regner det for sandsynligt, at projektet gennemføres stort set som skitseret i ansøgningen.
Nina Marie Ericsson – Tryghed til Hjemløse: mange hjemløse har problemer med at få opladet deres mobiltelefon, der er deres forbindelse til omverdenen. Løsningen forslået her er en solcelletaske, hvor en lille solcelle via et batteri kan oplade mobilen. Projektet er dækkende for hele København. Der søges om støtte hos alle lokaludvalg. Budgettet er på i alt kr. 265.000,-. Der søges Valby Lokaludvalg om støtte på kr. 25.000,- samt en underskudsgaranti på kr. 12.500,-.
Indstilling: Det indstilles, at der ikke ydes støtte, da projektet ikke er lokalt relevant, og således ikke falder indenfor puljens formål.

 

 

 

LØSNING

Se ovenfor

 

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser budget for Demokrati- og Netværkspuljen i 2009 med disponeret beløb, indstillet beløb og restbeløb, hvis alle ansøgninger til Demokrati- og Netværkspuljen bevilges de indstillede beløb.

 

Netværkspuljen 2009

Budget 2009

Disponeret beløb 1. februar 2009

Indstillet 10. februar 2009

Resterende midler

Netværkspuljen

300.000

22.500

137.000

140.500

 

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000

 

 

VIDERE PROCES

-

 

BILAG

·        Ansøgning fra Hovedstadens Røde Kors

·        Ansøgning fra Dansk Flygtningehjælp/Projektrådgivningen

·        Ansøgning fra Ungdommens Røde Kors

·        Ansøgning fra Nina Marie Ericsson

 

 

Ejner Jensen

 

 



 

Til top