Mødedato: 10.02.2004, kl. 18:30

Høring - Strukturkommissionen

Høring - Strukturkommissionen

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 10. februar 2004

 

 

Åbne punkter

 

3.      Høring - Strukturkommissionen

VL  26/2004

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg drøfter vedlagte udkast til kommunens høringssvar vedr. Strukturkommissionens betænkning og afgiver bemærkninger i henhold til høringsfristen.

 

RESUME

Sekretariatet har den 5. februar 2004 modtaget vedlagte høring vedr. Strukturkommissionens betænkning om fremtidens kommunale struktur og opgaveløsning (bilag 1).

Den 3. februar 2004 besluttede Økonomiudvalget at sende vedlagte udkast til kommunens høringssvar i høring hos bl.a. Valby Lokaludvalg (bilag 2). Økonomiforvaltningen anmoder om bemærkninger til udkastet senest den 11. marts kl. 12.00.

 

Formanden indstiller derfor, at Valby Lokaludvalg drøfter udkastet til kommunens høringssvar og afgiver bemærkninger i henhold til høringsfristen.


SAGSBESKRIVELSE

Sekretariatet har den 5. februar 2004 modtaget vedlagte høring vedr. Strukturkommissionens betænkning om fremtidens kommunale struktur og opgaveløsning.

På Økonomiudvalgets møde den 3. februar 2004 blev det besluttet, at sende vedlagte udkast til kommunens høringssvar i høring hos bl.a. Valby Lokaludvalg. Økonomiforvaltningen anmoder om bemærkninger til udkastet senest torsdag den 11. marts kl. 12.00 (bilag 1og 2).

 

I udkastet til høringssvar anbefales det:

·        at den offentlige sektor fremover primært kommer til at bestå af 2 forvaltningsniveauer (stat og kommuner), samtidig med at der oprettes 3-5 regioner til varetagelse af sygehusopgaverne og overordnet planlægning,

·        at Københavns Kommune kommer til at indgå i en region af en størrelse, der mindst svarer til det nuværende HUR-område,

·        Københavns Kommune ser gerne, at der etableres én stor region for hele Østdanmark,

·        at der indføres større og mere bæredygtige enheder af hensyn til den fremtidige opgavevaretagelse,

·        at Københavns Kommunes geografiske område forbliver uændret,

·        at kommunernes opgaver udvides med amtslige og statslige opgaver, jf. Strukturkommissionens forslag om en "bred kommunemodel", herunder at der etableres et enstrenget arbejdsmarkedssystem, hvor kommunerne får ansvaret for hele beskæftigelsesindsatsen både over for de forsikrede ledige og de uforsikrede ledige,

·        at der vil være behov for at se på kommunernes bloktilskud og udligningsordningerne i lyset af en ny struktur med økonomisk mere bæredygtige enheder.

 

 

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg drøfter vedlagte udkast til kommunens høringssvar vedr. Strukturkommissionens betænkning og afgiver bemærkninger i henhold til høringsfristen.

 

ØKONOMI

-

 

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Udkast til kommunens høringssvar vedr. Strukturkommissionens betænkning.

Bilag 2: Indstilling og beslutning – fra Økonomiudvalgets møde den 3. februar 2004.

 

 

Ejner Jensen

 

 

 

 


 

Til top