Endelig godkendelse af Kriterier for tildeling af puljemidler fra Lokalpuljen i Valby Lokaludvalg
Lokaludvalget skal beslutte, om Kriterier for tildeling af puljemidler fra Lokalpuljen i Valby Lokaludvalg kan godkendes.
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg godkender Kriterier for tildeling af puljemidler fra Lokalpuljen i Valby Lokaludvalg.
Problemstilling
Lokaludvalget har ønsket at revidere Kriterier for tildeling af puljemidler fra Lokalpuljen i Valby Lokaludvalg. Kriterierne skal sikre, at der er størst mulig konsistens i tildeling af støtte fra Lokalpuljen, og samtidig skal kriterierne sikre, at ansøgere kan orientere sig i mulighederne for at opnå støtte.
Kriterierne blev drøftet på Lokaludvalgets møde den 13. december 2022. Bemærkningerne fra denne drøftelse er indarbejdede i vedhæftede bilag.
Løsning
Valby Lokaludvalg godkender Kriterier for tildeling af puljemidler fra Lokalpuljen i Valby Lokaludvalg.
Videre proces
Kriterier for tildeling af puljemidler fra Lokalpuljen i Valby Lokaludvalg træder i kraft straks.
Kriterierne evalueres umiddelbart efter, at Lokaludvalget præsenteres for pulje-statistikken for 2023 i første kvartal af 2024.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt, idet evalueringen af kriterierne ønskes gennemført i december 2023. I evalueringen skal indgå eksempler fra andre bydele.