Udmøntning af midler til Valbys borgerpanel
Det skal besluttes at udmønte 10.000 kr. af de afsatte midler til kampagne med blandt andet byrumsplakater i 2023 for at få flere af Valbys borgere tilmeldt borgerpanelet, som blev oprettet i 2022.
Sekretariatet vurderer, at borgerpanelet efter det første år i brug har vist sig som er et stærkt værktøj til den fortsatte københavnerinddragelse, som er en af lokaludvalgets kerneopgaver. En fortsat udvidelse af panelet kan gøre det mere repræsentativt for Valbys befolkning og dermed et endnu stærkere værktøj til inddragelse.
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg udmønter 10.000 kr. til kampagne for Valbys borgerpanel i 2023
Problemstilling
Valbys borgerpanel er et digitalt borgerpanel, der blev oprettet i 2022. Panelet har pt. knap 4.000 medlemmer, og der er gennemført to undersøgelser.
Sekretariatet ser panelet som et stærkt værktøj, men der er fortsat mulighed for at udvide det for b.la. at styrke panelets repræsentativitet.
Derfor ønskes det at bruge 7.200 kr. i 2023 på en byrumsplakat i Valby i uge 10 med opfordring til at melde sig til.
Byrumsplakaten suppleres med opslag og annoncering på sociale medier i samme periode.
Løsning
Valby Lokaludvalg udmønter 10.000 kr. til kampagne for Valbys borgerpanel i 2023.
Økonomi
Status Intern pulje efter udmøntning
Budget | Bevilliget | Udbetalt indtil nu | Rest til disponering |
1.249.500 | 60.000 | - | 1.189.500 |