Mødedato: 09.12.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Endelig godkendelse af høringssvar vedr. integrationspolitik 2015- 2018

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
1) at, Valby Lokaludvalg godkender høringssvaret vedr. integrationspolitik 2015-2018

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget "Udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015 - 2018" i høring. Efter beslutning på lokaludvalgsmødet den 11.november har medlemmer af udvalget 'Et helt liv' udarbejdet et høringssvar, der er blevet rundsendt til kommentering. Høringssvaret er efterfølgende blevet indsendt inden høringsfristen den 2. december, med forbehold for lokaludvalgets endelige godkendelse.

Hovedoverskriften på den nye integrationspolitik er "Social mobilitet og sammenhængskraft".

Integrationspolitik 2011-14 Bland dig i byen: Medborgerskab og Inklusion udløber ved årets udgang, hvorfor der skal formuleres en ny integrationspolitik for 2015-18. På tværs af kommunens forvaltninger er der bred enighed om, at fremgangen for integrationen går for langsomt for borgere med ikke-vestlig baggrund på helt centrale indsatsområder som bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og skoleområdet. Borgere med ikke-vestlig baggrund oplever også i højere grad diskrimination. Undersøgelser viser, at oplevelsen af diskrimination – sammen med uddannelse og beskæftigelse – har afgørende betydning for oplevelsen af tilhørsforhold og fællesskab blandt københavnerne. Lav tilknytningsgrad til positive sociale fællesskaber og oplevelse af diskrimination er blandt faktorer, der kan gøre unge sårbare over for radikalisering.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udarbejdet et udkast til ny integrationspolitik for politikperioden 2015-18. Den tværgående integrationspolitik tager udgangspunkt i de integrationsmæssige udfordringer, som de enkelte forvaltninger har i deres kernedrift.

Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren har hen over sommeren afholdt bilaterale borgmestermøder om Integrationspolitik 2015-18. Alle borgmestre har ønsket at deltage i politikken, og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har den 5. september 2014 modtaget prioriterede mål fra alle forvaltninger. Integrationspolitikken er bygget omkring en række konkrete mål og hertilknyttede handinger, som er udarbejdet indenfor hvert af de 7 forvaltningsområder i Københavns Kommune. Tilsammen udstikker de specifikke målsætninger fokuspunkterne i kommunens integrationsindsats i de kommende 4 år. 

Løsning

At Valby Lokaludvalg godkender høringssvaret vedr. integrationspolitik 2015-2018

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top