Lokalpuljen
Indstilling og beslutning
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte til de indkomne ansøgninger.
Problemstilling
De 2 ansøgninger er:
- Valby Badminton Club - Nyt musikanlæg i VBC-hallen
- KraftWerkets Folkekøkken - Gratis folkekøkken/varmestue juleaften
Valby Badminton Club - Nyt musikanlæg i VBC-hallen
Valby Badminton Club ønsker at søge midler til at anskaffe et nyt musikanlæg i VBC-hallen. Vi er en idrætsforening, som har et stærk socialt fællesskab, fordi vi udover sportslig udvikling sætter kammeratskab og sammenhold i højsædet, i særlig grad mht. børn og unge. Vi søger om støtte, da klubbens gamle musikanlæg er gået i stykker, og klubbens egen økonomi er meget begrænset. Førstnævnte er en begrænsning under sportslige aktiviteter og hæmmer ligeledes sociale aktiviteter og fælles arrangementer i klubben, da musik er en stor del af idræt og ikke mindst socialt samvær. Derfor vil midler til et nyt musikanlæg være en rigtig stor hjælp, da det vil styrke de sportslige og sociale aktiviteter betydeligt.
Budgettet er på 48.207 kr. Der søges om støtte på 40.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 25.000 kr. Udvalget ser gerne en større grad af egenbetaling og opfordrer ansøger til at søge andre puljer, der støtter lignende formål.
KraftWerkets Folkekøkken - Gratis folkekøkken/varmestue juleaften
KraftWerkets Folkekøkken står bag udførelsen af dette projekt, som er en frivillig organisation. De ønsker at afholde et åbent folkekøkken/varmestue fra 17 til 22 juleaften, hvor folk kan komme og hygge med spil, høre musik, snakke sammen, drikke kaffe, øl, sodavand mv. og så vil der være buffet kl. 18. Det hele er ganske gratis og er tiltænkt folk i omegnen som ellers skulle have siddet alene juleaftenen.
Budgettet er på 4.000 kr. Der søges om støtte på 4.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at det søgte beløb bevilges.
Økonomi
Puljemidler 2014 |
Puljemidler |
Disponeret pr. 9. december |
Indstillet 9. december |
Resterende beløb |
Beløb |
2.121.000 | 2.072.000 | 29.000 | 20.000 |
Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000