Mødedato: 09.12.2008, kl. 18:30

Godkendelse af indstilling om støtte fra Netværkspuljen

Godkendelse af indstilling om støtte fra Netværkspuljen

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 9. december 2008

 

 

6.      Godkendelse af indstilling om støtte fra Netværkspuljen

VL  107/2008

 

BESLUTNING

Formanden indstiller,

1.      at Valby Lokaludvalg godkender indstilling vedr. støtte fra Netværkspuljen 2009

 

Godkendt med den bemærkning, at projekt Solcelletasker til hjemløse undersøges igen vedr. finansiering og hvor meget af projektet, der realistisk kan gennemføres. Ansøgningen fremstilles eventuelt igen i januar.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Valby Lokaludvalg har modtaget 7 ansøgninger om støtte fra Netværkspuljen i 2009.

De 5 ansøgninger er

·        Kilden -  Cykeltræning - undervisning

·        Kilden – For den rene er alting rent

·        Kilden – Grønt er Kilden til at godt – 2 ansøgninger

·        Fremad Valby – Sundhed og ernæring

·        Gorm Andersen/Henriksgården – Pigeklub/Kvindeklub

·        Nina Marie Ericsson – Tryghed til Hjemløse

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

 

·        Kilden på Værkstedsvej. Kilden tilbyder cykeltræning/undervisning til voksne borgere, der har fået en hjerneskade. Til det brug har de brug for en ekstra trehjulet cykel (mrk. Nihola) Cykel træningen vil forbedre livskvaliteten hos den hjerneskadede, forbedre orienteringssansen og give bedre mulighed for selv at kunne klare sig uden hjemmehjælp. Der søges om kr. 20.000,- i støtte. Yderligere beløb til at udstyre cyklen og træning finansieres af Kilden.
Indstilling: Det indstilles, at der ikke ydes støtte, da projektet ikke er rettet specifikt mod Valbys borgere.

·        Kilden – For den rene er alting rent: Kilden ønsker at udvide deres medlemskab, så brugergruppen kan udvides fra 30 til 50-60. Dette vil kræve, at køkkenet opgraderes med en industriopvaskemaskine. Der søges kr. 20.000,- til projektet.
Indstilling: Det indstilles, at der ikke ydes støtte, da projektet ikke er rettet specifikt mod Valbys borgere.

·        Kilden – Grønt er Kilden til alt godt A: Kilden ønsker bygge en tagterrasse, der skal fungere som aktivitetssted. Her skal medlemmerne kunne bygge og passe blomsterkasse samt dyrke grøntsager evt. i drivhus. Bygningen af tagterrassen vil i videst muligt omfang ske sammen med de hjerneskadede brugere. Der søges om støtte på kr. 178.750,-. Egenfinansiering er frivilligt arbejde fra personale, brugere og pårørende.
Indstilling: Det indstilles, at der ikke ydes støtte da projektet falder udenfor formålet med puljen

·        Kilden – Grønt er Kilden til alt godt B: Kilden søger desuden til møbler og materialer til blomsterkasser m.v. på tagterrassen. Der søges kr. 25.000 – 62.500,-.
Indstilling: Det indstilles , at der ikke ydes støtte da projektet falder udenfor formålet med puljen

·        Fremad Valby – Sundhed og ernæring: Fremad Valby har igennem længere tid sat fokus på sund mad. De sælger således primært sunde sandwich, supper, frugt m.v. i deres klubhus. For at udbrede kendskabet til betydningen af sundhed og ernæring holdes et foredrag om sundhed m.v. Til arrangementet serveres smagsprøver på frugt, nødder, müslibarer m.v. for at vise, hvor lækkert det kan være. Alle medlemmer og forældre i klubben inviteres, ligesom andre Valbyborgere inviteres til at se ud denne aften. Den samlede udgift for arrangementet er kr. 12.000,-. Fremad Valby finansierer kr. 4.000,-. Der søges om støtte på kr. 8.000,-.
Indstilling: Det indstilles, at der ydes støtte på kr. 8.000,-.

·        Gorm Andersen/Henriksgården: Pigeklub/Kvindeklub: Både i boligforeningen Hornemanns Vænge og Henriksgårdens Børne- og Ungdomscenter ønsker man at oprette en pigeklub. Klubben skal give noget ro omkring pigernes fritidsliv. Idet flere kvinder vil arbejde frivilligt i projektet, forestiller man sig, at der også kan opstå en kvindeklub på tværs af boligafdelingerne i området. Projektet vil indeholde aktiviteter i boligområdet samt museumsbesøg, teaterture m.v. Dt samlede budget er på kr. 18.900,-. Der er brugerbetaling på kr. 3.900,-. Der er søgt kr. 5.000,- i Nålestikspuljen, herudover er medfinansiering frivilligt arbejde samt en medarbejder fra Henriksgårdens Børne- og Ungdomscenter. Der søges om støtte på kr. 10.000,-.
Indstilling: Det indstilles, at der ydes støtte på kr. 10.000,-.

·        Nina Marie Ericsson – Tryghed til Hjemløse: mange hjemløse har problemer med at få opladet deres mobiltelefon, der er deres forbindelse til omverdenen. Løsningen forslået her er en solcelletaske, hvor en lille solcelle via et batteri kan oplade mobilen. Projektet er dækkende for hele København. Der søges om støtte hos alle lokaludvalg. Budgettet er på i alt kr. 265.000,-. Der søges Valby Lokaludvalg om støtte på kr. 25.000,- samt en underskudsgaranti på kr. 12.500,-.  Så vidt vides har ingen Lokaludvalg givet støtte til projektet. Begrundelsen er, at det ikke er lokalt forankret. Dog er der udtrykt sympati for projektet.
Indstilling: Det indstilles, at der ikke ydes støtte, da projektet ikke er lokalt relevant.

 

 

LØSNING

-

 

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser budget for Demokrati- og Netværkspuljen i 2008 med disponeret beløb, indstillet beløb og restbeløb, hvis alle ansøgninger til Demokrati- og Netværkspuljen bevilges de indstillede beløb.

 

Netværkspuljen 2009

Budget 2009

Disponeret beløb 1. december

 2008

Indstillet 9. december 2008

Resterende midler

Netværkspuljen

300.000

0

18.000

282.000

 

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000

 

 

 

VIDERE PROCES

-

 

BILAG

·        Ansøgning fra Kilden – Cykeltræning/undervisning

·        Ansøgning fra Kilden – Køkkenfunktion

·        Ansøgning fra Kilden – Grønt er Kilden til alt godt, 2 ansøgninger

·        Ansøgning fra Fremad Valby

·        Ansøgning fra Gorm Andersen/Henriksgården

·        Ansøgning fra Nina Marie Schmidt

 

 

Ejner Jensen

 



 

Til top