Mødedato: 09.12.2008, kl. 18:30

Meddelelser

Meddelelser

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 9. december 2008

 

 

13.      Meddelelser

VL  115/2008

Meddelelser

 

Områdefornyelse i Gl. Valby:

Ejner og Dorthe har holdt med sekretariatet for Områdefornyelse. Ansøgningen om et projekt i Gl. Valby sendes til Velfærdsministeriet inden den 7. januar. Det forventes, at man kan ansætte en projektleder i juni til start i august. Herefter sammensættes styregruppen og der ansættes yderligere medarbejdere. Primo 2010 udarbejdes kvarterplan. Herefter går det egentligt arbejde i gang. Der afsættes i alt 30 mill. til sekretariat og aktiviteter samt sandsynligvis det samme til byfornyelse. Herudover regner man med at områdefornyelsen vil tiltrække yderligere investeringer.

 

Kommuneplanen:

Lokaludvalgene får ikke Kommuneplanen i intern høring. Plangruppen har kort diskuteret udkastet til Kommuneplanen. Der er en række punkter Valby Lokaludvalg gerne vil pege på. Det er bl.a. bebyggelsesprocenter i de nye byudviklingsområder, den samlede trafikale belastning samt en sikring af villaområder i Valby.  Den offentlige høring er fra februar og 8 uger frem.

 

Betalingsring:

Der er indkaldt til møde om placering af betalingsring den 18. december. Michael Fjeldsøe og Henrik Palsmar deltager. På mødet vil processen frem til sommeren 2009 bliver præsenteret, herunder høring af lokaludvalgene. Repræsentanterne vil gerne høre medlemmernes kommentarer. Invitationen vedlægges som orientering. 

 

Klimaplan 2009

Sekretariatet har deltaget i møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om Klimaplan 2009. Lokaludvalgene var bedt om at komme med tilbagemeldinger om vigtige projekter. Bydelsplanens afsnit om miljø blev Valby Lokaludvalgs input til klimaplanen. Klimaplanen bliver sendt i høring i foråret 2009. Sekretariatet argumenterede for, at Lokaludvalgene bliver inddraget i den interne høring.

 

Der var følgende meddelelser på mødet:

 

Valby Idrætspark: Ejner har deltaget i møde om planerne for Valby Idrætspark. Strukturen i planen fastholdes, men en del af projektet ventes udskudt. Vandkulturhusets placering er vedtaget. Projektet for Vadnkulturhuset ventes påbegyndt marts 2010 og at stå færdigt i efteråret 2011.

 

Møde om betalingsring er aflyst

 

Pre-evaluering af Lokaludvalgene er kommet. Den kan rekvireres i sekretariatet. Et uddrag af rapporten udsendes med næste dagsorden.

 

Karen Lumholt søger orlov. Der vil komme en suppleant fra de radikale.

 

Valby har fået en ny boldklub: Wadani Boldklub, med udgangspunkt i Akacieparken. De er tilmeldt KBU med 3 hold. Klubben har hjemmebane hos Fremad Valby.

 

Teater V, v/Pelle Koppel er blevet indstillet som lille-storby-teater, hvilket vil give en mere permanent støtte.



 

Til top