Mødedato: 09.10.2018, kl. 20:00
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring vedr. Miljøtilsynsplan 2018 -2021

Indstilling

Formanden indstiller

  1. At Valby Lokaludvalg drøfter eventuelt høringssvar vedr. Miljøtilsynsplan 2018 -2021

Problemstilling

Center for Miljøbeskyttelse har udsendt høring vedr. Miljøtilsynsplan 2018-2021.

 

Tilsynsplanen beskriver hvordan Københavns Kommune vil føre tilsyn med virksomheder i 2018-2021

Miljøtilsynsplan for de tilsynspligtige og miljøgodkendte virksomheder i Københavns Kommune 2018-2021 (Udkast) fortæller, hvordan Københavns Kommune planlægger og fører miljøtilsyn med virksomheder, hvordan vi risikovurderer virksomheder og hvad vi lægger til grund for, hvor ofte virksomhederne skal have miljøtilsyn.

Miljøtilsynsplanen omfatter udelukkende tilsyn som er lovpligtige efter miljøtilsynsbekendtgørelsen. Øvrige tilsyn, fx ved klager over støj, svømmebade samt jord- og affaldstilsyn, behandles ikke i planen.

Der er 461 tilsynspligtige virksomheder, som Københavns Kommune skal føre tilsyn med. Der er i lovgivningen udlagt faste rammer for hvor mange tilsyn der skal foretages på tilsynspligtige virksomheder.

 

Udkastet har været drøftet i miljøgruppen og der er ikke fundet grund til at formulere et høringssvar.

Se bilagsmaterialet via dette link

Løsning

Valby Lokaludvalg beslutter om der skal formuleres et høringssvar vedr. Miljøtilsynsplan 2018 -2021.

Videre proces

Hvis det findes nødvendigt at formulere et høringssvar formuleres et sådan og det indsendes.

Beslutning

Valby Lokaludvalg har ingen bemærkninger til Miljøtilsynsplanen
Til top