Mødedato: 09.08.2016, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til bydelslaboratorier på Valby Kulturdage

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Valby Lokaludvalg drøfter og tager stilling til forslag om at gennemføre 3 bydelslaboratorier på Valby Kulturdage, herunder hvilke af lokaludvalgets medlemmer der deltager som tovholdere på de enkelte laboratorier i samarbejde med sekretariatets medarbejde.
  2. At Valby lokaludvalget afsætter kr. 15.000,- til at gennemføre projektet. Midlerne tages af de allerede afsatte kr. 75.000,- til bydelsplanen.
  3. at Valby Lokaludvalg beslutter at Bydelsplan er det overordnede tema i lokaludvalgets telt.

Problemstilling

I forlængelse af lokaludvalgets beslutning på lokaludvalgsmødet d. 14. juni om at gennemføre en række workshops på Valby Kulturdage, med deltagelse af lokaludvalgets medlemmer, har formand for Valby Lokaludvalg Michael Fjeldsøe og formand for Miljøgruppen Henrik Palsmar mandag d. 4. juli afholdt et opfølgende møde med sekretariatet, for yderligere at kvalificere arbejdet med bydelsplanen. Der blev sat fokus på elementer i en ny vision, samt kvalificering af elementer under de fire temaer lokaludvalget vedtog at arbejde videre med på junimødet.

Borgerinddragelse på Valby Kulturdage:

På Valby Kulturdage vil VLU invitere til 3 stk. bydelslaboratorier – med den overordnede titel; ’Hvor skal Valby være om 20 år’. Der vil være tilmelding til det enkelte laboratorium via hjemmeside og facebook, ligesom vi vil invitere særligt relevante lokale borgere til de specifikke laboratorier, men alle er velkomne direkte fra gaden. De tre laboratorier lægges alle lørdag d. 3. september.

Laboratorierne tager udgangspunkt i tema 1 – 3 vedtaget på lokaludvalgets junimøde således at:

  1. kl. 11.00 – 11.45: Tryghed – med særligt fokus på sikre skoleveje
  2. kl. 13.00 – 13.45: Et Helt Valby
  3. kl. 14.00 – 14.45. Miljø – Valby Grøn Boligby

Tema 4 – Kulbanekvarteret – forventes varetaget af Områdefornyelsen på kulturdagene.

Alle lokaludvalgsmedlemmer er selvfølgelig velkomne til at deltage i alle laboratorier, men medlemmer af udvalget Et Helt Liv kan med særlig fordel deltage i det første bydelslaboratorium, mens medlemmer af Kultur & Idrætsudvalget og Et Helt Liv med fordel kan deltage i laboratoriet om ’Et Helt Valby’. Medlemmer af Miljøgruppen opfordres til at deltage i laboratoriet Miljø – Valby Grøn boligby.

Økonomi

 

Indkøb af tæppe med kort over Valby (3x3m), tre duge med kort over Valby til at tegne ruter mv. på (ca. 2x1 m), samt kontorartikler mv.

10.000,-

Leje af café og forplejning til deltagerne på bydelslaboratorierne

5000,-

Beløbet afsættes af de kr. 75.000,- der er afsat til bydelsplan i 2016.

Beslutning

ad. 1) Godkendt

ad. 2) Godkendt

ad. 3) Godkendt

Til top