Afsættelse af midler til borgermøde vedr. supplerende VVM for Metro til Sydhavn
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg vedtager at afholde borgermøde i forbindelse med den offentlige høring om supplerende VVM for Metro til Sydhavn
2) at Valby Lokaludvalg afsætter kr. 10.000,- af den interne pulje til at afholde borgermøde for.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg drøftede i marts den interne høring vedr. supplerende VVM for Metro til Sydhavn.
Vi har nu fået meddelelse om, at redegørelsen formodentlig vil blive vedtaget i Borgerrepræsentationen den 18. maj og derefter sendes i høring med frist den 16. august.
Ved By&Trafik mødet i marts blev behovet for borgerdialog i forbindelse med høringen drøftet. Da projektet er ændret væsentligt med nedgravning af metroen hele vejen og placering af metrostationen på den nordlige side af Ny Ellebjerg Station er projektet ændret væsentligt. Desuden er der flyttet mange nye borgere ind i området. For at kunne opdatere alle interessenter foreslås det at afholde et borgermøde om projektet.
Mødet vil blive forsøgt afholdt i selve området omkring Ny Ellebjerg Station.
Løsning
Valby Lokaludvalg vedtager at afholde borgermøde vedr. supplerende VVM for Metro til Sydhavn
Valby Lokaludvalg afsætter kr. 10.000,- til afholdelse af borgermøde
Økonomi
Da beskeden vedr. høringen er kommet sent har vi ikke kunnet udarbejde et egentligt budget.
Borgermøde kan erfaringsmæssigt afholdes for under kr. 10.000,- til lokaleleje og forplejning.
Tabellen viser økonomien i den interne pulje, under forudsætning af vedtagelse af punkt 3, hvis det indstillede beløb bevilges
Interne Pulje | Disponeret 9. maj | Indstillet beløb | Resterende midler |
968.000 | 818.000 | 10.000 | 140.000 |
Videre proces
Borgermøde planlægges
Høringssvar vedtages på lokaludvalgets møde den 8. august
Beslutning
ad. 1: Indstillingen blev godkendt
ad. 2: Indstillingen blev godkendt