Mødedato: 09.04.2024, kl. 18:30
Mødested: Hafnia Hallen, mødelokale 1. sal

Svar på administrativ høring om Medlemsforslag om opdeling af Harrestrup Å Skole

Se alle bilag

Fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale emner har behandlet administrativ høring om medlemsforslag om opdeling af Harrestrup Å Skole. Valby Lokaludvalg bedes drøfte udkastet og beslutte det endelige svar. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg drøfter og beslutter høringssvaret. 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede på sit møde i februar 2024, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal se nærmere på muligheden for at opdele Harrestrup Å Skole og Fritid.

Helt konkret har politikerne bedt forvaltningen om at udarbejde et beslutningsoplæg, som belyser, om Harrestrup Å Skole skal fortsætte i nuværende form, eller om det skal være tre selvstændige skoler med hver sin ledelse. Det forudsættes, at der i modellen uændret er to indskolingsskoler og en udskolingsskole i de planlagte bygninger.

Administrativ høring

 Det er vigtigt for politikerne, at forslaget bliver kvalificeret af interessenter omkring den nuværende Harrestrup Å Skole og Fritid, hvorfor Børne- og Ungdomsforvaltningen sender det politisk besluttede medlemsforslag i administrativ høring hos forældre, elever og medarbejdere på skolen. Derudover sendes høringsforslaget de, der tidligere har været involveret op til beslutningen om skolestrukturen for Harrestrup Å Skole og Fritid, herunder Valby Lokaludvalg. 

Høringsfrist 26. april 2024.

Løsning

Fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale emner har behandlet høringen på deres møde i marts og udarbejdet udkast til høringssvar.

Høringsskrivelse, medlemsforslag og udkast til høringssvar er vedlagt som bilag.

Videre proces

Høringssvarene vil indgå i den videre administrative og politiske behandling af sagen og vil blive offentliggjort i forbindelse med forelæggelse for Børne- og Ungdomsudvalget på udvalgsmødet 12. juni 2024.

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt med enkelte tilføjelser. Benjamin Friis har opfordret skolebestyrelsen til at indsende eget svar. 

 

Til top