Indledende høring af Forslag til tillæg 6 til lokalplan Grønttorvsområdet
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby lokaludvalg drøfter høringen og bemyndiger et medlem til at skrive svar.
Problemstilling
Byggeri København & KAB har anmodet forvaltningen om et nyt plangrundlag, da man ønsker at udnytte rammen i Kommuneplan 2019 til at bygge skole, daginstitution og almene familie- og ungdomsboliger. Område for Byggeri har tidligere på mødet beskrevet projektet.
Løsning
Den indledende høring foretages for på et tidligt tidspunkt at afsøge, om der er forhold af særlig interesse for dem, der bliver hørt. Formålet er at sikre, at der bliver taget højde for de rigtige forhold i den videre planlægning. Vi vil bede jer om at svare - også selvom I ikke har bemærkninger til projektet, så planafdelingen er sikker på, at de relevante forhold er kommet frem.
Der udarbejdes ikke startredegørelse og forvaltningen forventer, at der kan fremlægges et planforslag til politisk behandling i 3. kvartal 2024.
Høringsmaterialet er vedlagt som bilag og der er høringsfrist 17. april 2024.
Beslutning
Byrial Rastad Bjørst og Ejner Jensen skriver høringssvar på basis af lokaludvalgets drøftelse.