Orientering om svar på høring af Folkeoplysningspolitikken
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget har bedt forvaltningen udarbejde udkast til ny Folkeoplysningspolitik med afsæt i Kultur- og Fritidspolitikkens tematiske opbygning.
Udkastet til Folkeoplysningspolitikken er således bygget op omkring 5 ud af 6 temaer i Kultur- og Fritidspolitikken:
- For fællesskabet
- For de oversete
- For byen
- For hovedstaden
- For organisationen
Folkeoplysningsudvalget drøftede udkastet på sit møde 20. februar 2024. Udkastet har været i høring blandt aftenskoler og folkeoplysende foreninger, men udvalget besluttede at sende det i fornyet høring i en bredere kreds, herunder lokaludvalgene.
Høringsfristen var mandag d. 18. marts 2024 kl. 12.
Løsning
Lene Buerup Andersen blev på lokaludvalgets møde i marts bemyndiget til at skrive et høringssvar på baggrund af udvalgets drøftelse.
Høringssvaret er vedlagt som bilag.