Afsættelse af midler til tilføjelse på hjemmesiden valbylokaludvalg.kk.dk
Indstilling
Formanden indstiller
1) at Valby Lokaludvalg afsætter 3.250 kr. af de interne puljemidler til en tilføjelse til hjemmesiden valbylokaludvalg.kk.dk.
Problemstilling
I forbindelse med oprettelse af en kampagneside til klimafestivalen i maj, har sekretariatet vurderet at hjemmesiden har brug for en ny sidetype, som supplement til websider og blogindlæg (nyheder).
Tilføjelsen vil betyde, at sekretariatet hurtigt og nemt kan oprette begivenheder på lokaludvalgets hjemmeside, som supplement til de begivenheder, der oprettes på Facebook. Begivenhederne kan med fordel deles i lokaludvalgets nyhedsbrev, så vi på den måde holder vores læsere på vores egen platform, og ikke sender dem over til Facebook. Det er også en fordel for de af vores læsere, der ikke har Facebookprofiler.
Det vil lette sekretariatets arbejde, da den nye sidetype vil være nem for alle at anvende, så sekretariatet i højere grad kan deles om arbejdet med at opdatere hjemmesiden.
Sekretariatet har indhentet et tilbud hos vores faste web-udbyder på 3.250 kr. ex moms (5 timer á 650 kr.) til kodning af den nye sidetype.
Løsning
Valby Lokaludvalg afsætter 3.250 kr. til oprettelse af den nye sidetype på valbylokaludvalg.kk.dk.
Økonomi
Tabellen viser økonomien for den interne pulje, hvis det indstillede beløb bevilges
Pulje |
Disponeret per 9. april |
Indstillet 9. april |
Resterende pulje |
900.000 |
756.282 |
3.250 |
140.468 |
Videre proces
Sekretariatet bestiller udviklingen af den nye sidetype.