Mødedato: 09.04.2013, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Medlemsforslag fra Thomas Jasskov

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Medlem af Valby Lokaludvalg Thomas Jaskov indstiller til Valby Lokaludvalg
at Lokaludvalget drøfter og godkender en genindførelse af en arkitekturprisuddeling for Valby
at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde oplæg til regelsæt for prisens formål, prisens størrelse og modtagere, retningslinier for nedsættelse af bedømmelseskomite samt bedømmelsesprocessen

 

Problemstilling

På Lokaludvalgets møde den 13. maj 2003 besluttede Udvalget, at oprette en arkitekturpris for Valby, som skullel uddeles årligt. Beløbet, som blev afsat til formålet, blev fastsat til 15.000 kr.
Thomas Jaskov, medlem af Valby Lokaludvalg, ønsker med opbakning fra Venstre i Valby, at genindføre arkitekturprisen.

Prisen skal uddeles en gang årligt til en bygning i Valby, som efter en bedømmelsesproces bliver udvalgt til årets arkitekturpris.

 

Prisen uddeles hvert år for et byggeri, der gør Valby til ”et smukkere sted at bo og et bedre sted at leve.” Ud over hovedprisen skal der også kunne gives ”hædrende omtale” af byggerier, der måtte have den fornødne kvalitet. Netop i disse år, hvor der bliver bygget meget nyt her i Valby, vil det være en god påskønnelse og en synliggørelse af godt byggeri. Det skal dog understreges, at også for eksempel restaureringer af ældre byggerier skal kunne komme i betragtning til arkitekturprisen. Også her er det håbet, at en påskønnelse af de gode eksempler – blandt bygninger anvendt til privat beboelse, detailhandel, industrielt brug etc. ”vil kunne danne skole.”

Det foreslåes, at Lokaludvalget, i forbindlese med udarbejdelse af et regelsæt, tager udgangspunkt i det regulativ, som i sin tid blev formuleret for arkitekturprisen, under Valby Bydelsråd, hvor følgende er beskrevet:

 

1) Prisens formål

2) Prisens størrelse og modtagere

3) Retningslinier for nedsættelse ag bedømmelseskomiteen

4) Bedømmelsesprocessen

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og godkender punktet



/ Lisbeth Ritter

Beslutning

Godkendt

 

Bemærkninger på mødet:

  • Man kan tænke kulturdagene ind i projektet.
  • Der bør være fagfolk i bedømmelseskomiteen.
  • Miljøet bør indtænkes som parameter.

Arbejdsgruppe: Lillian, Henrik og sekretariat

Til top