Mødedato: 09.02.2021, kl. 18:30
Mødested: Microsoft Teams

Ønsker til overførsselssagen 2020/2021

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg vedtager ønsker til overførselssagen 2020/2021

Problemstilling

I Københavns Kommune er der to store vedtagelser i budgetåret. I efteråret vedtages kommunens budget for det efterfølgende år. 
I foråret vedtages det, hvordan uforbrugte midler fra året før kan benyttes. 

Valby Lokaludvalg drøftede i december 2020 disse ønske, der ikke blev finansieret i forrbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget for 2021.

  • Restfinansiering af tilbageflytning af fodboldklubbens klubhus til Kulbanevej. I forbindelse med aftalen om overdækning af Ringstedbanen gennem Kulbaneparken blev der afsat 10 mio. til midlertidige aktiviteter i området til erstatning for den nedlagte fodboldbane, herunder midler til flytning af Rikkens klubhus til Idrætsparken og tilbageflytning efter byggeriets færdiggørelsen. Der er i bevillingen til Kulbaneparken afsat midler til etablering af en ny kunstgræsbane, men tilbageflytningen af klubhuset bliver dyrere end beregnet. Der mangler derfor en restfinansiering i størrelsesordenen 2,3 mio. for at få et klubhus tilbage til Kulbaneparken. Lokaludvalget indgår i drøftelser med forvaltningen om den præcise løsningsmodel. Kultur- og Fritidsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har begge sendt ønsket videre til overførsselssagen. 

  • Begrønnet forplads på Smedestræde 2. I forbindelse med vedtagelse af projekt med boliger for unge med særlige behov er der lavet en mindre forplads. Den er dog ikke finansieret i projektet. Der skal derfor rejses midler til en begrønning af forpladsen. 
  • Sikre skoleveje ved Ålholm Skole. Der er udarbejdet en række projekter til at gøre skolevejen omkring Ålholm Skole mere sikre. Projektet er udarbejet i samarbejde med en forældregruppe. Budgetnotatet indgik i budgetforhandlingerne for 2021, men blev ikke vedtaget. 

 

Løsning

Valby Lokaludvalg vedtager ønsker til overførselssagen 2020/2021

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top