Mødedato: 09.02.2021, kl. 18:30
Mødested: Microsoft Teams

Lokalplan Mølle Allé - supplerende høring - drøftelse og vedtagelse af høringssvar

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar til supplerende høring vedr. Lokalplan Mølle Allé

Problemstilling

Lokalplan Mølle Allé, der dækker karréen Valby Langgade/Toftegårds Allé/Mølle Allé/Lillegade, var i efteråret 2020 i høring. I forbindelse med behandlingen af høringen har ejeren af ejendommen på hjørnet af Lillegade og Valby Langgade bedt om en ændring til teksten i lokalplanen. Ændringen vedrører den ejendom i Lillegade, der støder op til hjørneejendommen. Ønsket er imødekommet af forvaltningen, der dog også vurderer, at ændringen kræver en supplerende høring om netop dette punkt: 

Lokalplanforslagets tegning 4a foreslås ændres fra: Bygning B må opføres i op til hhv. 1, 2 og 3 etager.

Til: Bygning B må opføres i op til hhv. 1 og 3 etager.

Formålet med ændringen er at skabe større afstand mellem Bygning B og H fra 2. etage og op, for at sikre bedre dagslys for boliger i bygning H.

Høringsfristen er sat til 9. februar. Valby Lokaludvalg har fået lov til at afgive høringssvar d. 10. februar.

By&Trafik drøftede høringen og har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar. 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar til supplerende høring vedr. Lokalplan Mølle Allé

 

Videre proces

 

Efter endt høringsperiode justeres lokalplanen og sendes til politisk behanling i først Teknik- og Miljøudvalget og derefter Borgerrepræsentationen.

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top