Mødedato: 09.02.2016, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Nedsættelse af styregruppe for Valby Kulturdage 2016

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1) at Valby Lokaludvalg godkender nedsættelse af styregruppen for Valby Kulturdage 2016

2) at Valby Lokaludvalg vælger 2-4 repræsentanter til styregruppen

3) at Valby Lokaludvalg drøfter, hvilke aktiviteter de vil deltage med på årets kulturdage

Problemstilling

Valby Kulturdage ligger i år fredag den 2. og lørdag den 3. september.

Det foreslås, at vi nedsætter en styregruppe, der består af:

  • 1-2 repræsentanter fra Kultur Valby
  • 1 repræsentant fra Valby Handels- og Cityforening
  • 1 repræsentant fra Spinderiet
  • 2-4 repræsentanter fra Valby Lokaludvalg

Denne sammensætning og størrelse på styregruppen fungerede godt sidste år.

Det foreslås at to af repræsentanterne fra Valby Lokaludvalg bliver

  • Michael Fjeldsøe
  • Anders Jørgensen

Derudover ville det være godt med yderligere 1-2 repræsentanter, der vil gøre en indsats for at inddrage det lokale handels- og foreningsliv.

Valby Lokaludvalgs aktiviteter

Under Valby Kulturdage 2015 havde Valby Lokaludvalg et stort telt på Valby Langgade, indrettet med en række plancher om Kommuneplan '15, som lagde op til en dialog med borgerne om planens fokuspunkter. Derudover have vi fokus på borgerinddragelsen på 'Sammen om Byen', hvor to lommepengeunge indsamlede besvarelser på spørgeskemaer på iPads. Det blev til over 200 besvarelser.

Teltet var indrettet med cafémøbler, og foran teltet lagde vi et kort over Gl. Valby, som vi havde arvet fra Områdefornyelsen Gl. Valby.

Erfaringen fra sidste år er, at det var svært at trække folk ind i teltet for at diskutere kommuneplan (undtagen når det regnede). Det store trækplaster blev kortet foran teltet, som borgerne kunne gå på opdagelse i, udpege hvor de bor mm.

Stormøde 29. februar

Der er indkaldt til stormøde om kulturdagene den 29. februar i Valby Kulturhus fra kl. 19-21. Invitationen er blevet sendt til tidligere deltagere i kulturdagene, og til alle foreninger og handelsdrivende som lokaludvalget har kontaktoplysninger på. Det har derudover været annonceret på hjemmesiden, i nyhedsbrevet, i Lokalavisen Valby og på Facebook. Indtil videre er der ikke kommet mange tilmeldinger, så invitationen bliver sendt ud endnu en gang, og medlemmer af lokaludvalget opfordres til at dele den i deres netværk.

Løsning

Valby Lokaludvalg nedsætter en styregruppe og vælger repræsentanter.

Valby Lokaludvalg drøfter, hvilke aktiviteter de vil have på årets kulturdage.  

Økonomi

 

Videre proces

 

Beslutning

ad. 1: Godkendt

ad. 2: Michael Fjeldsøe, Anders Jørgensen, Villy Sørensen og Susan Gyldenholm Offenberg blev som repræsentanter. Birgit Meisel tilknyttes styregruppen som kontakt til forretninger. Ebbe Bay blev valgt som suppleant.

ad. 3: Valby Lokaludvalg kom med de første bud på ønsker til lokaludvalgets telt. Bydelsplan blev nævnt, Luftbillede over hele Valby.

 

Til top