Områdefornyelse Folehavekvarteret
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg kommenterer udkast til Kvarterplan for Folehavekvarteret
2) at Valby Lokaludvalg udpeger 2 medlemmer til styregruppen for Folehavekvarteret
Problemstilling
Borgerrepræsentationen og Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen vedtog i 2017 at afsætte midler til en områdefornyelse i Folehavekvarteret.
I en områdefornyelsesproces starter man med at lave en Kvarterplan, der skal danne grundlaget for de næste 6 års arbejde. Når Kvarterplanen er vedtaget sendes den til godkendelse i Borgerrepræsentationen og ministeriet.
I løbet af efteråret 2017 er der blevet lavet en omfattende inddragelse af borgere og interessenter i området. Det har foreløbigt kulmineret i dette udkast til en kvarterplan.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DET ER UDKAST DER UDSENDES. DER ARBEJDES LØBENDE PÅ PLANEN
Der holdes et afsluttende kvartermøde onsdag d. 10. januar, hvor områdets beboere og interessenter kan komme med de sidste kommentarer og input. Derefter lægges der sidste hånd på planen, der så godkendes af styregruppen d. 23. januar.
I foråret ligger arbejdet lidt stille, mens kvarterplanen bliver godkendt. Herefter starter arbejdet så op for alvor med arbejdsgrupper m.v.
På lokaludvalgsmødet kommer projektchef Ditte Døssing m.fl. og præsenterer kvarterplanen.
Løsning
Valby Lokaludvalg kommer med kommentarer og input til Kvarterplanen.
Valby Lokaludvalg vælger 2 repræsentanter til styregruppen
Beslutning
ad. 1) Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning og kommenterede planen
ad. 2) Henrik Palsmar og Micahel Fjeldsøe blev udpeget som Valby Lokaludvalgs repræsentanter til styregruppen.