Mødedato: 08.12.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Meddelelser

 

Søndag den 22. november var der Valby Byttemarked i Teatersalen kl. 11-15. På trods af meget sne kom der 274 byttere, der medbragte 1216 kg. Der var en mindre rest, så der blev byttet i alt 1056 kg. På den første halve time kom der 87 deltagere med 426 kg, så der var travlt. Den største mængde fra en enkelt deltager var 78 kg.

Lørdag den 28. november blev der afholdt juletræstænding på Tingstedet. Der var stande med ansigtsmaling, salg af pandekager og miljøgruppen med Grøn jul. Der blev uddelt flyers om tips til en miljøvenlig jul, Guide til grønne indkøb i Valby og 40 deltog i en konkurrence med fokus på Fairtrade By København og kemifri hverdag, hvor tre borgere kunne vinde julekurve med økologiske, miljømærkede og Fairtrade varer købt i Valby. Derudover fik vi 23 nye tilmeldinger til lokaludvalgets nyhedsbrev. Der blev serveret varm økologisk æblesaft. Carlsbergs hestevogn kom med julemanden, der sang med børnene og talte ned juletræets tænding. Herefter var der mere underholdning og til slut uddeling af godteposer.

Cykelbanen på Toftegårds Plads og Bytteøen på Smedestræde holder vinterpause. Cykelbanen er sat i containeren og Bytteøen er tømt og kørt til Genbrugspladsen på Kulbanevej.

Onsdag den 9. december afholdes anti indbrudskampagne i samarbejde med politiet. Det er i Spinderiet kl. 16-19.

 

 

Beslutning

Klimatilpasningsplanens første projekter kommer i høring i januar.

Jan Winther har talt med transportministeren, der lovede at se på Ny Ellebjerg Station.

 

Dorte Grastrup holder orlov i en stor del af 2016.

Til top