Mødedato: 08.10.2024, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal
Omkonvertering af udmøntede miljømidler 2024
Valby Lokaludvalg skal omkonvertere allerede udmøntede, ubrugte miljømidler på 40.000 kr. til indsatsen Cirkulære Boligforeninger, så de i stedet kan anvendes til miljøgruppens indsatser: Bytteø, Byttemarked, Bæredygtig Energi og Energibesparelse og Diverse.
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
- at Valby Lokaludvalg omkonverterer 40.000 kr. afsat til indsatsen Cirkulære Boligforeninger og godkender, at midlerne i stedet benyttes til indsatserne Bytteø, Byttemarked, Bæredygtig Energi og Energibesparelser og Diverse i Miljøgruppens budget.
Problemstilling
Det har i år ikke været muligt at gennemføre den planlagte indsats Cirkulære Boligforeninger grundet manglende interesse.
Løsning
Miljøgruppen ønsker i stedet at bruge de afsatte midler på:
- Vedligehold af Bytteø: Bytteøen har været udsat for hærværk og de allerede afsatte midler til vedligeholdslår derfor ikke til.
- Byttemarked: Miljøgruppen har fået mulighed for at benytte bydelens Abribuser (byrums-plakat-standere) og der er derfor behov for midler til at at dække uforudsete udgifter til produktion og tryk af plakater.
- Bæredygtig Energi og Energibesparelse: Miljøgruppen har afholdt og planlægger at afholde en række oplæg med udefra kommende oplægsholdere, midlerne skal bruges til at dække uforudsete udgifter til oplægsholdere, lokaleleje og forplejning
- Diverse: Miljøgruppen har i 2024 inviteret udefrakommende oplægsholdere til flere af miljøgruppemøderne. Udgifterne til oplægsholdere har været større end forventet.
Økonomi
Status for Intern pulje er uændret, da midlerne allerede er udmøntet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.