Prioritering af midler til Lokalpuljen
Indstilling
Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg omprioriterer kr. 100.000,- fra de interne midler til Lokalpuljen
Problemstilling
I november 2019 vedtog Valby Lokaludvalg et puljebudget med en fordeling på kr. 1.376.000,- i Lokalpuljen og 900.000,- i den interne pulje.
Der har, som tidligere, været god søgning til Lokalpuljen. Puljen ville således, hvis det indstillede beløb vedtages i aften, være næsten tømt.
Samtidig har corona situationen og udsættelse af arbejet med en bydelsplan gjort, at nogle interne projekter ikke bliver gennemført i år.
Det foreslås derfor, at kr. 75.000 afsat til bydelsplan og kr. 25.000,- afsat til Halloween overføres til Lokalpuljen.
Hvis denne indstilling godkendes vil der være kr. 1.476.000 i Lokalpuljen og 800.000 i den interne pulje.
Se mere om økonomien i Lokalpuljen under det punkt.
Løsning
Valby Lokaludvalg omprioriterer kr. 100.000,- til Lokalpuljen.