Udmøntning af midler fra miljøgruppens diverse pulje
Indstilling og beslutning
1) At Valby Lokaludvalg udmønter 10.000 kr. fra miljøgruppens diverse pulje.
Problemstilling
Løsning
Miljøgruppen har besluttet at opdele diverse puljen til fire projekter.
Energitjenestens For enden af vejen koster mere end de afsatte midler til energibesparelser i hverdagen, og de sidste midler til honorar dækkes af diverse puljen.
Frøsamlerne arrangerer en konference om Fremtidens frø Fremtidens mad i Valby Kulturhus torsdag den 17. september. Denne konference spiller fint sammen med miljøgruppens tema Grøn bydel om biodiversitet i byen, Frøstationen på Smedestræde og der er stor fokus på frø ift. en ny frølovgivning. Miljøgruppen støtter konferencen. Lokaludvalgets logo kommer på programmet og miljømedarbejderen inviteres med til konferencen.
Miljøgruppen forsøgte sig sidste år med at låne et termografikamera og tage fotos af boliger. Men de har i år besluttet at hyre Jens Hvass til at undervise i brugen af det komplicerede kamera, da han har stor erfaring med at bruge kameraet. Det vil være en aften efter efterårsferien. Dato er ikke fastsat endnu.
Interesserede borgerne i Valby deltager i perioden fra 1. september til 15. oktober i det europæiske citizen science-projekt iSPEX. Projektet indsamler data om partikelforurening i København. Ved PARK(ing) Day i 2013 var der også stor fokus på luftforurening ved Valby station, især fra dieseltogene. Miljøgruppen ønsker derfor at hyre Det Økologiske Råd til at foretage yderligere luftforureningsmålinger i en lejlighed på Lyshøjgårdsvej, for at fastholde fokus på problemerne med luftforurening fra togene og samtidig understøtte iSPEX projektet.
Økonomi
Budgettet for diverse puljen i 2015 er 10.000 kr.
Post |
Budget |
Honorar Energitjenesten For enden af vejen |
3.000 |
Tilskud til konference Fremtidens frø fremtidens mad |
1.500 |
Honorar til Jens Hvass for termografikamera-kursus til miljøgruppen |
3.500 |
Honorar til Det Økologiske Råd for målinger af luftforurening i en lejlighed på Lyshøjgårdsvej |
2.000 |
Total |
10.000 |
Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2015.
Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000