Lokalpuljen
Indstilling og beslutning
1) at Valby Lokaludvalg drøfter ansøgninger og tager stilling til støtte
Problemstilling
- Casa Latinoamericano - latinamerikansk festival
- Dansk Etnisk Samvirke - En ny chance til alle
- Københavns Hockeyklub - Schools on the Run
- Valby Kino - Med Skolen i Biografen (MSIB) Børnebiffen (BB)
- Euzen - Silent Concert for unge i Valby
- Musicalteatret - Halloween-mysteriet
- Ars Nova v. Thomas Kiørbye - Professionel kormusik i børnehøjde
Casa Latinoamericano - latinamerikansk festival
Casa Latinoamericana er en paraplyorganisation for 25 latinamerikansk foreninger og 250 enkelte medlemmer, og vi har et tæt samarbejde med de syv Latinamerikanske ambassader i København. Vi arrangerer forskellige festivaler som, Latinamerikansk Festival, Litteratur Festival, Latinamerikansk filmfestival og er en del af København Jazz Festival, Kulturhavn Festival, WMF, Valby kultur dage mm. I år vil vi samle Latiamerikansk Litteratur Festival og Latinamerikansk Festival. Vi starter med Litteratur Festival i Københavns Universitet og i Casa Latinoamericana og afslutter med galla fest i København Kulturcenter. Begrundelsen for ansøgningen: Vi ønsker at udvide rammer for den kommende: "Latinamerikansk Festival", som er vores største arrangement, og i år afholdes Lørdag, den 3. oktober 2015 i København Kulturcenter. Den Latinamerikanske Festival samler alle kulturelle aktiviteter ved vores foreninger, herunder musik, dans, marked, gastronomi og repræsentation af de Latinamerikanske ambassader. Arrangementet vil være til stor glæde for de involverede, de lokale, det fremmødte publikum, bydelen og [...]
De samlede udgifter er på kr. 315.500,-. Der er en egenfinansiering på kr. 62.500,- + billetindtægter. Der søges om støtte på kr. 25.000,-.
Indstilling: Det indstilles at lokaludvalget giver afslag med henvisning til at der ikke er nogen lokal Valby-vinkel i projektet.
Dansk Etnisk Samvirke - En ny chance til alle
Projektet har 2 sigtemål, dels individuel hjælp til svage enkeltpersoner, dels aktiviteter for flere personer samtidigt. De individuelle tiltag er hjælp til tolkning, praktisk hjælp og ledsagelse til f.eks. Føtex, Tivoli, cykeltur og andet, eller blot hjemmebesøg med samtalekontakt. De fælles aktiviteter er informationsmøde, debatmøde, fælles udflugter til biograf, Tivoli eller fælles cykelture ud i naturen. Evt. kulturarrangementer i lokalområdet.
De samlede udgifter er på kr. 57.100,-. Der er en egenfinansiering på kr. 4.500,- i form af brugerbetaling. Der søges om støtte på kr. 28.500,-.
Indstilling: det indstilles at der bevilges kr. 15.000,- på betingelse af at pengene bruges i lokalt i Valby.
Københavns Hockeyklub - Schools on the Run
Vi skal stå for at varetage hockeyaktiviteter på dagen på vores hjemmebane i Valby Idrætspark. Vi har dog slet ikke så mange hockeystokke som det kræver at så mange børn og unge skal kunne prøve hockey. Derudover håber vi på at dette nye koncept fra DAI med motionsløb og musikkoncert kan være med til at få flere børn og unge til at ”opdage” hockeysporten og melde sig ind i vores forening.
De samlede udgifter er på kr.10.000,-. Der søges om støtte på kr. 5.000,-.
Indstilling: det indstilles at projektet støttes med de ansøgte kr. 5000,-
Valby Kino ønsker et tæt samarbejde med byens skoler og institutioner, og vil gerne, sammen med Lokaludvalget, tilbyde dem gratis billetter til Med Skolen i Biografen og Børnebiffen. Med Skolen i Biografen (MSIB) er et tilbud om undervisningsrelaterede film til alle klassetrin. DFI sammensætter en filmpakke med 12 aktuelle spillefilm for forskellige målgrupper. Til hver film laver DFI undervisningsmateriale. Børnebiffen (BB) er et lignende tilbud til førskolebørn, Filmpakkeren er l målrettet til forskellige aldersgrupper og består af 3- 4 film af ca. 1 times varighed. Filmene er tænkt som vigtige elementer i den pædagogiske hverdag. Når grundudgifterne til filmleje, booking og forsendelse er betalt, koster en billet 15 kr. pr næse. I weekenderne tager vi 10 kr/billet, så detter er fraregnet støtten, som egenbetaling. De søgte midler skal dække billetprisen, så vi sammen med Lokaludvalget kan invitere skoler og institutioner gratis i biografen resten af 2015.
De samlede udgifter er på kr. 62.700,-. Der er en egenfinansiering på kr. 20.400,- i form af brugerbetaling. Der søges om støtte på kr. 42.500,-.
Indstilling: det indstilles at projektet bevilges et reduceret beløb på kr. 20.500,-, til gennemførelse af Med Skolen i Biografen, med henvisning til at puljen er ved at være tom. Lokaludvalget vil løbende følge projektet og forbeholder sig ret trække støtten tilbage hvis projektet ikke har haft udgifter inden november måned.
Euzen - Silent Concert for unge i Valby
Bibliotekerne i dagens Danmark er i en eksplosiv fornyelsesproces for at imødekomme brugernes behov i et moderne samfund. Et led i denne proces er ny publikumsudvikling. En af de brugergrupper, der er svære at tiltrække til bibliotekerne i dag, er unge mellem 13 og 18 år. Som en ny satsning for at introducere denne aldersgruppe til biblioteket og dets mange brugsområder, har det dansk/norske elektroniske orkester Euzen indgået et samarbejde med Københavns Biblioteker om en række, lidt usædvanlige, koncerter mellem reolerne. Euzen har investeret i udstyr der gør at koncerten kun kan høres gennem høretelefoner. Dette betyder at publikum får et sæt høretelefoner på og kan nyde koncerten, mens de øvrige biblioteksgæster kun vil høre den akustiske sang fra sangerinden. I tillæg til at arrangementet er kompatibelt med institutionens øvrige brugsområde, får de unge en helt unik og optimal lytteoplevelse, uden omkringliggende forstyrrelser og med perfekt live-lyd gennem høretelefonerne.
De samlede udgifter er på kr. 135.500,-. Der er en egenfinansiering på kr. 123.000,- i form af indkøb af eget udstyr. Der søges om støtte på kr. 12.500,-.
Indstilling: det indstilles at projektet gives afslag - puljeudvalg orienterer mundtligt om begrundelse.
Musicalteatret - Halloween-mysteriet
Børnemusical i Valby: Musicalteatret sætter ”Halloween-Mysteriet”- en børnemusical op i Valby kulturhus. En musical om fælleskab, eventyr og små gys. Der er aldrig før produceret en musical i Danmark om Halloween. Da denne ”højtid” fra USA i højere grad er blevet en del af dansk børnekultur, synes vi, det var aktuelt at lave en forestilling om netop det til efteråret 2015. Under vores tid i Valby vil vi i år, som et nyt tiltag, samarbejde med områdets børnehaver.
Besøg i Børnehaver i Valby: Vi samarbejder med 6 børnehaver i Valby. Vi får i år lavet en børnebog med illustrationer om årets børnemusical ”Halloween-mysteriet”. Denne bog tager vi i fuld udklædning ud til børnehaver i Valby og læser op fra, før de skal se musicallen. Der vil også være en cd med alle sangene indspillet, som børnene kan høre i ugerne op til. Institutionen får derefter bogen og cd´en, så de kan læse i den op til dagen, hvor de skal ind og se forestillingen. Besøgene er et gratis tilbud.
De samlede udgifter er på kr. 164.800,-. Der er en egenfinansiering på kr. 111.500,- fra salg af billetter, cd'er mv. . Der søges om støtte på kr. 30.000,-.
Indstilling: det indstilles at projektet bevilges et reduceret beløb på kr. 18.000,- med henvisning til at puljen er ved at være tom. Lokaludvalget ønsker med bevillingen at opfordre ansøger til at spare på forplejningsudgifterne (evt. gennem sponsorat) fremfor at skære børnehavebesøg væk.
Ars Nova v. Thomas Kiørbye - Professionel kormusik i børnehøjde
Professionel korsang i børnehøjde: På baggrund af erfaringer med lignende koncerter i 2014 afholder Danmarks førende professionelle vokalgruppe, Ars Nova Copenhagen 5 skolekoncerter for skolebørn fra 4. (og evt. 3.) klasser i Valby. Målet er dels at gøre børnenes verden større ved at give dem en unik oplevelse af, hvad man kan med den menneskelige stemme, og dels at give dem lyst til selv at synge i kor. Ved hver koncert deltager 70-80 børn. Koncerternes form er dialogisk, således at børnene undervejs giver deres bud på, hvad de hører, selv synger med. Et par af børnene får endda lov til selv at dirigere. Forud for koncerterne har Ars Nova individuel kontakt med de deltagende lærere, så de kan forberede børnene på, hvad de skal opleve, og ledere af børnekor i bydelen inviteres til i slutningen af koncerten at fortælle børnene om deres muligheder for selv at synge i kor.
De samlede udgifter er på kr. 28.128,-. Der er en egenfinansiering på kr. 10.548,- Der søges om støtte på kr. 17.580,-.
Indstilling: det indstilles at projektet bevilges det fulde beløb på kr. 17580,-. Lokaludvalget udtrykker dog bekymring for om projektet kan afvikles i år og ønsker derfor dokumentation for at projektet bliver til noget senest d. 27. september
Økonomi
Tabellen viser økonomien for Valby Lokaludvalgs pulje 2015, under forudsætning af vedtagelse af punkt 10, 11 og 12, hvis det indstillede beløb bevilges
Puljen 2015 |
Disponeret per 8. september |
Indstillet 8. september |
Resterende pulje |
2.142.000 |
2.043.950 |
76.080 |
21.970 |
Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000
Beslutning
Godkendt, med den ændring at Euzen Silent Koncert blev bevilget støtte på kr. 12.500,-.