Mødedato: 08.09.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Afsættelse af midler til Halloween

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
1)      At Valby Lokaludvalg afsætter 16.500 kr. til afholdelse af Halloween på Toftegårds Plads den 30. eller 31. oktober 2015
2)   At Valby Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe til at planlægge Halloween

Problemstilling

I kulturstrategien for Valby Lokaludvalg skriver vi, at vi støtter op om store, samlende begivenheder i Valby, herunder Halloween. Fejringen sidste år, som blev arrangeret af Valby Lokaludvalg sammen med Handels- og Cityforeningen, kvartermanageren og Kultur Valby, samlede mere end 1000 Valbyborgere på Tingstedet, og var en stor succes, som mange husker tilbage på med glæde.

Den succes synes Kultur- og Idrætsudvalget, at vi skal gentage i år. Udvalget foreslår, at fejringen i år lægges på Toftegårds Plads nord. Dels for at sprede begivenheder ud, så alt ikke foregår i Gl. Valby omkring Tingstedet, dels fordi pladsen på mange måder er mere egnet til formålet i forhold til at trække strøm og indrette.

Der er mange erfaringer fra sidste år, som vi kan bygge videre på, og planlægningen er derfor ikke nødvendigvis lige så omfattende i år. Det vil dog kræve en del kræfter fra enkelte af lokaludvalgets medlemmer og sekretariatet, både til planlægning og afholdelse af arrangementet.

Kultur- og Idrætsudvalget vil lægge op til et samarbejde med Zone 2 i Valby Kulturhus. Det kan også tænkes, at flere foreninger vil gå ind i planlægningen, f.eks. spejderforeninger, der var meget aktive ved sidste års Halloween.

Ligeledes vil udvalget kontakte de omkringliggende butikker, for at lave samarbejde om salg af mad, specielle tilbud, trick or treat mv. Erfaringen viser, at butikkerne på Toftegårds Allé og omkring Toftegårds Plads ofte er mere samarbejdsvillige end dem på Valby Langgade, da de ikke lige så ofte har aktiviteter i nærheden der trækker mange mennesker til.

Løsning

-          Valby Lokaludvalg afsætter 16.500 kr. til afholdelse af Halloween.
-          Valby Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe til at planlægge Halloween.

Økonomi


Budgettet for Halloween er:

Musik (Verdensmestrene)

6000 kr.

Græskarbod

2000 kr.

Sminkører

4000 kr.

Olietønder

1500 kr.

Diverse indkøb (pynt mm.)

3000 kr.

Total

16.500 kr.



Tabellen viser økonomien for Valby Lokaludvalgs pulje 2015, under forudsætning af vedtagelse af punkt 10 og 11, hvis det indstillede beløb bevilges

 

 

Puljen 2015

Disponeret per 1. september

Indstillet 8. september

Resterende pulje

2.142.000

2.019.450

16.500

98.050


Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000

Beslutning

Ad. 1: Indstillingen blev godkendt
ad. 2: Birgitte, Susan, Birgit, Camilla, Villy. Herbert og Gerda meldte sig til arrangørgruppen
Til top