Høring af Perspektiv- og handleplan for specialundervisning m.v. 2006
Høring af Perspektiv- og handleplan for specialundervisning m.v. 2006
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 8. august 2006
4. Høring af Perspektiv- og handleplan for specialundervisning m.v. 2006
VL 63/2006
Formanden indstiller,
at Valby
Lokaludvalg drøfter indholdet i et høringssvar om Perspektiv og handleplan for
specialundervisning m.v. 2006.
RESUME
Børne- og
Ungdomsudvalget behandlede den 24. maj 2006 indstillingen om Perspektivplanen
vedrørende specialundervisning mv. og sendte efterfølgende perspektivplanen i
høring hos Valby Lokaludvalg.
Perspektiv planen
beskriver bl.a. færdiggørelse af Frejaskolen i Valby for autistiske børn og
etableringen af specialklub på
Rughavevej for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Arbejdsgruppen for
Børn og Unge under Valby Lokaludvalg har ingen bemærkninger til
perpektivplanen.
SAGSBESKRIVELSE
Valby Lokaludvalg
har fra Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune modtaget indstilling
vedrørende Perspektivplan for specialundervisning mv. 2006 i høring med
svarfrist den 18. august 2006.
I Perspektivplan for
den vidtgående specialundervisning (Bilag 3) beskrives perspektivet for udviklingen for de kommende 10 år.
Perspektivplanen gennemgår udviklingen på de enkelte handikapområder, inden for
såvel den almindelige som den vidtgående specialundervisning.
Elevtallene på
skolerne er stigende og indstillingen lægger op til, at der ønskes flere midler
afsat på budgettet i de kommende år, samt udvidelsen af en række tilbud.
Perspektiv- og handleplanen indeholder en
række konkrete projekter, der enten er igangsat, eller projekter som vil blive
forelagt Børne- og Ungdomsudvalget fremover. Det drejer sig bl.a. om færdiggørelse af Frejaskolen i Valby til autister med
94 pladser. Frejaskolens elever er fra skolestart 2005 indflyttet i den
tidligere Valby Skole, der er ombygget til spe
cialskole med 94 pladser (inkl.
særligt tilbud til stærkt udadreagerende).
Perspektivplanen
beskriver også etablering af
specialklub på Rughavevej, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget traf principbeslutning
om på mødet den 11. august 2004, hvor fritidstilbud til 40 elever med
gennemgribende udviklingsforstyrrelser etableres i de ledige lokaler i den
daværende Valby Skoles filial på Rughavevej.
Børne- og
Ungdomsudvalget vedtog den 22. februar 2006 at fremsende anlægsbevillingsansøgning
på 7,2 mio. kr. til tilbagekøb af grunden fra Eksempelprojektet i Valby samt
etablering af 1. fase af en ny specialklub på Rughavevej. Klubben flytter
derfor fra den nuværende placering på Lønstrupvej (Fritidshjemmet Lønstrupvej)
til de nyindrettede lokaler inden udgangen af 2006. Klubbens 1. fase er på 25
pladser. 2. etape beløber sig til 2,7 mio. kr. og omfatter 15 pladser.
Det må forventes, at
25 børn ønsker at benytte klubtilbuddet fra skolestart 2006. 2. fase med
yderlige 15 pladser vil tidligst kunne påbegyndes i 2007. I tabel 3.6.3 er vist
udgifterne til fase 1, samt en påbegyndelse af fase 2 i 2007 med afslutning i
2008.
ØKONOMI
-
HØRING
-
MILJØMÆSSIG
KONSEKVENSER
-
ANDRE
KONSEKVENSER
-
BILAG
·
Bilag 1
Indstilling fra Børne- og Ungdomsudvalget 24. maj 2006 Perspektivplan for den vidtgående specialundervisning mv. 2006.
·
Bilag 2
Resume af Perspektivplan for den vidtgående specialundervisning mv. 2006.
·
Bilag 3
Perspektivplan for den vidtgående specialundervisning mv. 2006.
Ejner
Jensen