Mødedato: 08.06.2004, kl. 18:30

To ansøgninger - Skovtur og kortfilm

To ansøgninger - Skovtur og kortfilm

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 8. juni 2004

 

 

Åbne punkter

 

3.      To ansøgninger - Skovtur og kortfilm

VL  85/2004

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvilke af ansøgerne, der skal have tilsagn om støtte

at kassemæssig dækning på 31.000 kr. anvises på lokaludvalgets budget 2004, puljen til bydelsprojekter kontonr. 0850004502, demokrati- og netværkspuljen.

 

 

RESUME

Sekretariatet har modtaget to ansøgninger til Valby Lokaludvalgs puljer. Den ene ansøgning er fra Telefonkæden Ældre hjælper Ældre, som søger støtte til en skovtur og den anden ansøgning er fra Københavns Medieskole, som søger støtte til en kortfilm.

 

Samlet søger de to ansøgere om støtte for i alt 31.000 kr. Ældre hjælper ældre søger om 6.000 kr. og Københavns Medieskole søger om 25.000 kr.

 

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvilke af ansøgerne, der skal have tilsagn om støtte, og at kassemæssig dækning på 31.000 kr. anvises på lokaludvalgets budget 2004, puljen til bydelsprojekter kontonr. 0850004502, demokrati- og netværkspuljen.

 


SAGSBESKRIVELSE

Skovtur for Telefonkædens ældre enlige

N. Nørgård har på Telefonkædens Ældre hjælper Ældres vegne ansøgt demokrati- og netværkspuljen om støtte til en skovtur.

Til glæde og opmuntring for Telefonkædens ældre enlige brugere er det ønsket at arrangere en skovtur for 20 personer i lighed med sidste års skovtur.

Skovturen går til Præstø en dag i august.

Det samlede budget for skovturen er på i alt 8.000 kr. Heraf er der en deltagerbetaling på 2.000 kr. og Valby Lokaludvalg ansøges dermed om 6.000 kr. til dækning af frokost og kørsel.

 

Kortfilm "Vikaren"

Ercan Kosar fra Københavns Medieskole "Rampen" har ansøgt Valby Lokaludvalg om støtte til en kortfilm.

Filmen handler om kultursammenstød mellem en etnisk vikar og en klasse på hans første arbejdsdag. Der er indgået en aftale med en 7. klasse i Valby om at bruge klassen i filmen. Klassen vil undervejs lære dramaturgi og principper omkring optagelser mv.

Optagelserne skal finde sted fra den 28. maj til den 17. juni 2004 på Ellebjerg Skole og Københavns Medieskole.

Det samlede budget for filmen er på i alt 28.000 kr. Heraf forventes en egenfinansiering på ca. 3.000 kr. og Valby Lokaludvalg ansøges om 25.000 kr. til dækning af løn til skuespillere, transport, mad og drikke mv.

 

Sekretariatets vurdering

Det overordnede formål med bevillingen af puljen på 1 mill. kr. til Lokaludvalget er, ifølge Borgerrepræsentationens beslutning, at Lokaludvalget skal støtte tværgående, bydelsrelaterede og bydelsidentitetsskabende projekter.

Set i forhold til Borgerrepræsentationens formulering er det tvivlsomt om begge ansøgninger kan betragtes, som værende i overensstemmelse med formålet.

Vurderes de indkomne ansøgninger i forhold til Valby Lokaludvalgs vedtagne retningsl inier for Kulturpuljen hhv. Demokrati- og Netværkspuljen, er det vurderingen, at ansøgningen vedr. skovturen opfylder de kriterier, som Valby Lokaludvalg lægger vægt på i retningslinierne, men at den anden ansøgning vedrørende kortfilmen kun på et spinkelt grundlag opfylder Lokaludvalgets kriterier, f.eks. virker det tilfældigt at det er en skoleklasse fra Valby, der medvirker i filmen.

 

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg træffer beslutning om, hvilke af ansøgerne, der skal have tilsagn om støtte.

at kassemæssig dækning på 31.000 kr. anvises på lokaludvalgets budget 2004, puljen til bydelsprojekter kontonr. 0850004502, demokrati- og netværkspuljen.

 

HØRING

-

 

ØKONOMI

De to ansøgere har ansøgt om støtte for i alt 31.000 kr.

Valby Lokaludvalg har afsat 400.000 kr. til støtte af projekter i Valby i 2004 efter konkret ansøgning. Heraf har henholdsvis Kulturpuljen og Demokrati- og Netværkspuljen hver fået tildelt 200.000 kr.

Da der har været to ansøgningsrunder i 2004 har Valby Lokaludvalg allerede disponeret over en del af puljemidlerne. Det tilrådighedstående beløb udgør pt.

-23.300 kr. i Kulturpuljen og 132.600 kr. i Demokrati- og Netværkspuljen, i alt 109.300 kr. for de to puljer.

Det ansøgte beløb – ved denne ansøgningsrunde – udgør 31.000 kr. hvilket umiddelbart kan dækkes af demokrati- og netværkspuljen.

 

Såfremt punkt 2. på dagsordenen vedtages, ændres puljernes budget og ser herefter således ud:

Pulje, kr.

Rev. budget 2004

Forbrug

Rest

Ansøgt juni

Til rest i budget 2004

Kulturpuljen

400.000

248.300

151.700

 

151.700

Demokrati- og netværkspuljen

300.000

92.400

207.600

31.000

176.600

 

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG

Bilag 1: Ansøgning fra Telefonkædens ældre enlige

Bilag 2: Ansøgning fra Ercan Kosar vedr. kortfilmen "Vikaren"

 

 

Ejner Jensen

 


 

Til top