Mødedato: 08.05.2018, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Præsentation af forslag til Kommuneplanstrategi

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Den overordnede planlægning i Københavns Kommune kører i et hjul hvert 4. år.

I år skal der således laves en kommuneplanstrategi, der lægger op til næste års Kommuneplan 2019.

I kommuneplanstrategien arbejdes der med visioner og principper for byudviklingen i København. De udfoldes så mere konkret i kommuneplanen, der dog stadig er overordnet.

De nærmere lokale retningslinjer og bestemmelser fastsættes i arbejdet med lokalplanerne.

På mødet d. 8. maj præsenterer Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, forslaget til Kommuneplanstrategi 2018: Verdensby med ansvar.

Udkast til kommuneplanstrategien kan ses via Valby Lokaludvalgs hjemmeside:

her

 

Løsning

Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

 

Videre proces

På lokaludvalgets møde i juni vedtages høringssvar for den interne høring.
Efter sommerferien sendes planen i offentlig høring. Her kan lokaludvalget vælge at lave en borgerinddragelsesproces.

 

Beslutning

Mathias Nordby Thøgersen præsenterede forslag til kommuneplanstrategi.

Alle underudvalg behandler forslaget inden næste lokaludvalgsmøde, hvor et høringssvar vedtages.

Til top