Mødedato: 08.05.2018, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Valby Kulturdage - Valby Lokaludvalgs aktiviteter

Indstilling

Formanden indstiller

1) at Valby Lokaludvalg drøfter mulige aktiviteter og fokusområder på Valby Kulturdage 2018

Problemstilling

Valby Kulturdage løber af stablen den 31. august og 1. september 2018 på og omkring et afspærret stykke af Valby Langgade.

Kulturdagene er en god lejlighed til at møde rigtig mange af Valbys borgere på gaden. Tidligere år har lokaludvalget haft et stort telt overfor Tingstedet, og har her sat fokus på aktuelle mærkesager, emner eller fokusområder.

Erfaringsmæssigt fungerer der godt at have et blikfang og noget, som opfordrer til deltagelse, og når folk så stopper op, er der mulighed for en snak, hvor de kan give input til de lokale sager. Vi har f.eks. bredt et stort kort ud foran teltet, som folk kan gå rundt på og markere indsatsområder mm.

Lokaludvalget har også tidligere arrangeret byvandringer af forskellig art.

Løsning

Lokaludvalget drøfter mulige aktiviteter og fokusområder for tilstedeværelsen på Valby Kulturdage.

 

Videre proces

Sekretariatet arbejder videre på ideerne, og præsenterer et forslag med budget på et senere møde.

 

Beslutning

Der blev nævnt bibliotek, vision for Valby Idrætspark, integrationspolitik, kommuneplanstrategi, byvandringer eller andet i forbindelse med kunstruterne, skulpturbingo, fotosafari, hvor er Valby forskellig, ens.......
Miljøgruppen vil gerne lave noget om trafikmiljø.

 

Styregruppen for Valby Kulturdage holder første møde d. 17. maj. På dette møde vil input fra lokaludvalg indgå.
Til top