Borgerhøring af udkast til servicebus i Valby
Borgerhøring af udkast til servicebus i Valby
Valby Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 8. maj 2007
2. Borgerhøring af udkast til servicebus i Valby
VL 38/2007
BESLUTNING
Formanden indstiller til Valby Lokaludvalg, 1. at Valby Lokaludvalg med udgangspunkt i Økonomiforvaltningen og Movias forslag til ruteplan for Servicebus i Valby drøfter lokaludvalgets høringssvar med fremmødte borgere 2. at Valby Lokaludvalg drøfter udvalgets høringssvar til Udkast til ruteplan for Servicebus. |
PROBLEMSTILLING
Valby Lokaludvalg
har fået sendt Økonomiforvaltningen og Movias forslag til ruteplan for
Servicebus i Valby i høring.
Valby Lokaludvalg
besluttede på mødet den 10. april 2007, at borgerne i Valby skal have mulighed
for at drøfte Økonomiforvaltningens udkast til ruteplan for Servicebus i Valby.
Arbejdsgruppen for
lokalplan, trafik og miljø under
Valby Lokaludvalg, Ældrerådet og Handicapforeningen i Valby drøftede på møde
den 30. april 2007 ruteplansforslag med Økonomiforvaltningen og Movia.
Høringen er
annonceret i pressen og borgerne har mulighed for at komme med deres
synspunkter på mødet, som vil indgå i lokaludvalgets behandling af høringssvar.
Valby Lokaludvalg og
Ældrerådet er tidligere blevet inddraget i ruteplanlægningen.
LØSNING
Der var på mødet den
30. april enighed om, at der etableres en rute i Valby med fast timetal på 55
minutter, som betjener ældre- og handicapboliger, plejehjem samt væresteder,
dagcentre mv. , som beskrevet i Ø
konomiforvaltningens og Movias forslag til
ruteplan. Servicebussen skal også give mulighed for at binde områder i Valby
sammen og give ældre, handicappede og andre brugere mulighed for at komme til
indkøbsmuligheder, posthus, bibliotek og offentlige kontorer og anden offentlig
transport.
Der var på mødet
ikke opbakning bag forslaget om at føre ruten ad Trekronergade, men derimod
føre ruten ad Sjælør Boulevard.
Der var på mødet
enighed om følgende ændringsforslag til Økonomiforvaltningens og Movias forslag:
1. at ruten skal
betjene Sjælør Boulevard.
Dette vil ifølge
Økonomiforvaltningen betyde en omlægning af ruten for at sikre, at turen ikke
tager over 55 minutter.
2. at ruten omlægges
så den videreføres fra Sjælør Boulevard til Ellebjergvej.
Der opretholdes
mulighed for at bussen kan betjene Solgavehjemmet, hvor der påtænkes et stoppested
for blinde.
Den videre proces
Movia vil i uge 18
teste om det er muligt at gennemføre ændringsforslagene indenfor tidsrammen på
55 minutter. Eventuelle ændringsforslag vil blive forelagt på lokaludvalgets
møde den 8. maj 2007.
Valby Lokaludvalg
afgiver høringssvar på baggrund af drøftelsen med Ældreråd, Handicapforening og
de fremkomne kommentarer, som fremkommer på borgermødet den 8. maj.
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Valby Lokaludvalg
afsender på baggrund af drøftelsen høringssvar til Økonomiforvaltningen.
Bilag
·
Økonomiforvaltningens
udkast til ruteplan for servicebus i Valby