Mødedato: 08.03.2005, kl. 18:30

Uddeling af Valbys Arkitekturpris 2005

Uddeling af Valbys Arkitekturpris 2005

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 8. marts 2005

 

 

Åbne punkter

 

2.      Uddeling af Valbys Arkitekturpris 2005

VL  18/2005

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg godkender tidsplan for uddeling af Valbys Arkitekturpris

at der afsættes 35.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med prisuddelingen. Pengene anvises på Valby Lokaludvalgs konto 2005, pulje til bydelsprojekter, kontonummer 4502-0850004502.

 

RESUME

I 2005 skal Valbys Arkitekturpris uddeles. Der skal derfor laves en tidsplan for arbejdet samt afsættes økonomi til uddeling af prisen.

I samarbejde med formanden for bedømmelseskomiteen, Erik A. Nielsen, er der udarbejdet et forslag til tidsplan, hvor prisen uddeles den 4. juni 2005.

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg godkender tidsplanen for uddeling af Valbys Arkitekturpris samt at der afsættes 35.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med prisuddelingen. Pengene anvises på Valby Lokaludvalgs konto 2005, pulje til bydelsprojekter, kontonummer 4502-0850004502.

 

 

 

 

 

 

 

 


SAGSBESKRIVELSE

På lokaludvalgsmødet den 13. maj 2003 besluttede udvalget at genoptage Valby Bydelsråds årlige tradition med uddeling af Valbys Arkitekturpris.

På mødet den 12. august 2003 vedtog lokaludvalget derfor et regulativ for Valbys Arkitekturpris, hvoraf det fremgår, at der skal nedsættes en bedømmelseskomité.

Den 12. juni 2004 fandt den første prisuddeling sted under Valby Lokaludvalg. Prisen gik til Café Ravn.

I 2005 skal Arkitekturprisen igen uddeles, og der skal derfor laves en tidsplan for arbejdet samt afsættes økonomi til uddeling af prisen.

 

Sekretariatet har i samarbejde med formanden for bedømmelseskomiteen, Erik A. Nielsen, lagt følgende tidsplan for uddeling af Valby Arkitekturpris 2005:

Den 4. april 2005:            Sidste frist for at fremsende forslag om mulige kandidater til Arkitekturprisen

Den 28. april 2005:          Bedømmelseskomiteen holder møde fra kl. 16

Den 4. juni:                        Prisen uddeles

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg godkender tidsplanen for uddeling af Valbys Arkitekturpris.

 

I 2004 blev der i alt afsat 35.000 kr. til uddeling af Arkitekturprisen. Selve prisen blev værdisat til 15.000 kr., mens der blev kalkuleret med 15.000 kr. til udarbejdelse af messingskilt og diplomer. Herudover blev der afsat 5000 kr. til mødeforplejning.

Det indstilles, at der også i 2005 afsættes 35.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med prisuddelingen. Pengene anvises på Valby Lokaludvalgs konto 2005, pulje til bydelsprojekter, kontonummer 4502-0850004502.

 

ØKONOMI

Udgifterne i forbindelse med prisuddelingen udgør ca. 35.000 kr. Heraf er der afsat  15.000 kr. til selve prisen, 15.000 kr. til udarbejdelse af messingskilt og diplomer samt 5000 kr. til mødeforplejning.

Pengene anvises på Valby Lokaludvalgs konto 2005, pulje til bydelsprojekter, kontonummer 4502-0850004502.

 

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIG KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG

-

 

 

Ejner Jensen

 

 

 


 

Til top