Mødedato: 08.01.2008, kl. 18:30

Godkendelse af indstilling om støtte fra kulturpuljen

Godkendelse af indstilling om støtte fra kulturpuljen

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 8. januar 2008

 

 

Åbne punkter

 

4.      Godkendelse af indstilling om støtte fra kulturpuljen

VL  132/2007

 

BESLUTNING

Formanden indstiller

1. at Valby Lokaludvalg godkender indstilling om støtte fra Kulturpuljen.

 

Godkendt med ændringerne:

·        at Teater V. støttes med 100.000 kr.

·        at Mucca Divina ikke ydes støtte med den begrundelse, at det ikke er relevant for Valby

 

 

Valby Lokaludvalg har modtaget 5 ansøgninger til Kulturpuljen. Ansøgningerne var indsendt til behandling i december 2007. Her blev det besluttet, at udsætte behandlingen af disse ansøgninger. Se også punkt 4.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

 

PROBLEMSTILLING

Teater Pozzo – Det Halve Kongerige: Teater Pozzo opfører i marts-april 2008 stykket "Det Halve Kongerige" i Prøvehallen. Teater Pozzo er et lokalt teater kompagni. Dette års stykke er specielt rettet mod de 17-35 årige. Det samlede budget er på kr. 311.000,-. Der regnes med billetindtægter på kr. 56.000,-. Der er søgt andre fonde for kr. 205.000,-. Der ansøges om støtte på kr. 40.000,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der gives støtte på kr. 20.000,-, idet projektet kan anses som delvis Valby baseret og har en relevans for Valby.

 

Teater V – Tal – Det er Så Mørkt: Teater V søger om støtte til deres forårsproduktion i Prøvehallen. Det er Fase 5 af Teater V's serie af forestillinger. Det samlede budget er på kr. 571.800. Der regnes med billetindtægter på kr. 96.800,-. Der søges andre fonde for kr. 200.000,-. Der er egenfinansiering på kr. 75.000,-. Der søges om støtte på kr. 150.000,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der gives støtte på kr. 50.000,-, idet Teater V er Valby baseret, har lokale deltagere og har relevans for Valbys kulturliv.

 

Mucca Divina – Ambulancefolkene skilte dem ad: Mucca Divina opfører i februar stykket i Prøvehallen. Stykket kombinerer skuespil, dans og musik. Det samlede budget er på kr. 279.500,-.

Der regnes med entreindtægter på kr. 69.120,-. Der ansøges omstøtte på kr. 60.000,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der gives støtte på kr. 10.000,-, da man gerne vil vise støtte til teater, der opføres i Valby.

 

Wilma Version – Scenekunst Manifest 2: Helle Fuglsang har lavet en opfølgning på Manifest – Manifest 2. Projektet involverer flere kunstarter, der inviteres også lokale kunstnere med i projektet. Første del af projektet er et laboratorium, hvor kunstnerne sammen laver en event, der herefter opføres over 2 dage. Det samlede budget er på kr. 177.000,-. Der regnes med billetindtægter på kr. 18.000,-. Der søges andre fonde for kr. 69.000,-. Der er egenfinansiering på kr. 15.000,-. Der søges om støtte på kr. 75.000,-.

Indstilling: Kulturgruppen indstiller, at der ydes støtte på kr. 20.000,-, idet projektet kan siges at være relevant for Valby og involverer lokale borgere og kunstnere.

 

Valborgs Mave – En Alvorlig Klovnehistorie: Valborgs Mave arrangerer et teaterstykke, der opføres i oktober-november 2008. Der er den nye scene i Zone 2 færdig og forestillingen kan indvi den nye scene. Forestillingen henvender sig til børn og unge. Den handler om ikke at passe ind og ikke at føle sig accepteret. Det samlede budget for forestillingen er kr. 703.000,-. Der regnes med billetindtægter på kr. 220.000,-. Valby Kulturhus bidrager med kr. 25.000,-, Byens Børn med kr. 10.000,- og zone 2 med kr. 5.000,-. Der regnes med privat sponsorering for kr. 20.000,-. Der søges om støtte på kr. 365.000,-.

Indstilling: Det indstilles, at der ydes støtte på kr. 75.000,-, idet projektet er relevant for Valby og vil være tilgængeligt for mange af Valbys børn.

 

 

LØSNING

Se ovenfor

 

ØKONOMI

Tabellen viser økonomien i Kulturpuljens ansøgningspulje for 2008, under forudsætning af vedtagelse om anvendelse af Kulturpuljen under dagsordenens punkt 3.

 

Kulturpuljen 2008

Budget 2008

Disponeret beløb 1/1 2008

Indstillet 8/1 2008

Resterende midler

Kulturpuljen

730.000

155.950

175.000

399.050

 

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000

 

 

VIDERE PROCES

-

 

BILAG

·        Ansøgning fra Teater Pozzo

·        Ansøgning fra Teater V

·        Ansøgning fra Mucca Divina

·        Ansøgning fra Wilma Version

·        Ansøgning fra Valborgs Mave

 

 

 

Ejner Jensen



 

Til top