Orientering om Københavns Kommunes budgetproces
Borgerrepræsentationens sekretariat har lavet en oversigt over den samlede budgetproces, herunder de perioder, hvor lokaludvalgene kan spille budgetbidrag ind. Oversigten er til orientering.
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationens sekretariat har lavet en oversigt over den samlede budgetproces inkl. fagudvalgenes budgetseminarer, overførselssagen mv.
Budgettidslinjen og budgetprocessens forskellige trin viser de åbne vinduer, hvor lokaludvalgene kan spille budgetbidrag ind.
Tidspunkt |
Budgetproces |
Opmærksomhedspunkter for lokaludvalg |
Slut januar |
Økonomiudvalgets budgetseminar, hvor rammen for det efterfølgende års budget fastlægges.
|
OBS på sager henvist til budgetforhandlingerne, fx hensigtserklæringer henvist til årets budgetforhandlinger samt bevillingsudløb.
Lokaludvalgene kan i denne fase indlede et sagsforberedende arbejde i dialog med forvaltningerne. |
Februar-slut april |
Fagudvalgenes budgetseminarer, hvor de drøfter og behandler fordelingen af budgettet på udvalgenes ressortområder. |
Lokaludvalgene kan gå i dialog med Borgerrepræsentationens medlemmer i de relevante fagudvalg. Desto tidligere budgetnotater bestilles, jo mere gennemarbejdede har de mulighed for at blive til forhandlingerne. |
Primo maj |
Fagudvalgenes frist for budgetbidrag til ØKF |
|
Juni |
Økonomiudvalget drøfter fagudvalgenes budgetbidrag |
Juniindstillingen til Økonomiudvalget er en redegørelse for fagudvalgenes budgetbidrag. Når den er lavet inviteres lokaludvalgene til at sende budgetønsker. Frist slut juni.
Det er en fordel, hvis budgetønskerne er beskrevet kort og målrettet og indeholder estimerede udgifter til drift og anlæg.
Skab et overblik først i notatet over ønsker og økonomi. Henvisninger til evt. københavnerinddragelse, der underbygger ønskerne, kan være en fordel. |
Juli-august |
Økonomiforvaltningen udarbejder det samlede budgetforslag Fagudvalgene afholder budgetmøde. |
Lokaludvalgene kan i denne periode holde øje med og orientere sig i fagudvalgenes mødedagsordener. |
August / start september |
Økonomiudvalget afholder deres andet budgetseminar
Budgetaftalen førstebehandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ultimo august/primo september.
Når Borgerrepræsentationen har førstebehandlet budgettet, forhandler de politiske partier. |
Økonomiforvaltningen sender budgettet i høring til lokaludvalgene med frist start september.
Need to-budgetnotater uploades på budgetnotathjemmesiden slut august. |
Oktober |
Budgetaftalen andenbehandles og vedtages endeligt. |
|
November |
Udmøntning af budgettet i fagforvaltningerne. |
Lokaludvalgssekretariaterne har adgang til alle budgetnotater på budgethjemmesiden og kan dele dem med deres lokaludvalg.
Lokaludvalgssekretariaterne indkalder til møde med de enkelte forvaltninger om udmøntningsplaner. |
Om Overførselssagen
Januar |
Overførselssagen er en forhandling om, hvad kommunens mindreforbrug i det forgange år skal anvendes til. Forhandlingerne foregår mellem de partier, som stod bag budgetaftalen for det forgange år.
I overførselssagen gives der kun 1-årige bevillinger.
|
Lokaludvalg kan med fordel sende lokale budgetønsker til de BR-medlemmerne til overførselssagen allerede midt januar.
|
Marts |
Overførselssagen forhandles mellem partierne der stod bag budgetaftalen. |
Lokaludvalgene bør fokusere på mindre budgetønsker.
Oversigter over lokaludvalgsønsker, som er fremsendt til Økonomiforvaltningen, vil fremgå på dagsordenen til Økonomiudvalgsmødet inden de politiske forhandlinger. |
Løsning
Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.