Mødedato: 06.10.2020, kl. 18:30
Mødested: Valby Hallen, Buchard og Fobian

Naboorientering om byggeri på Smedestræde 2

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter naboorienteringen om byggeri af 24 boliger til unge handicappede på Smedestræde 2 

2) at Valby Lokaludvalg drøfter udkast og vedtager svar på naboorienteringen inden fristen 20. oktober 2020.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har den 29. september modtaget naboorientering om byggeriet af døgninstitution med 24 boliger til unge handicappede på adressen Smedestræde 2.

Naboorienteringen skal besvares senest 20. oktober 2020.

By- og Trafikudvalget har drøftet naboorienteringen på møde den 29. september 2020. Michael Fjeldsøe har skrevet et udkast til svar, som er udgangspunkt for drøftelsen. 

Byggeriet kræver en dispensation fra lokalplan nr. 218 ”Nordisk Film II”. 

Ansøgningen drejer sig om tilladelse til at opføre en ny bebyggelse med institution i form af botilbud til 24 unge med et handicap. Der søges desuden om at ombygge og istandsætte den eksisterende bevaringsværdige bygning på ejendommen og udføre mindre ændringer af bygningens udseende i den forbindelse.

Den eksisterende bygning indgår i botilbuddet.

Et udkast til svar på nabohøringen vedlagt som bilag. 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter projektet på Smedestræde 2. 

Valby Lokaludvalg drøfter udkast til svar og vedtager et svar på naboorienteringen.

Videre proces

Sekretariatet indsender svar på naboorienteringen inden fristen den 20. oktober 2020

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top