Mødedato: 05.10.2004, kl. 18:30

Høring af planer for Ny Ellebjerg Station (bilag)

Høring af planer for Ny Ellebjerg Station (bilag)

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 5. oktober 2004

 

 

Åbne punkter

 

3.      Høring af planer for Ny Ellebjerg Station (bilag)

VL 138/2004

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg drøfter udkast til indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende Ny Ellebjerg Station med henblik på, at der udarbejdes et høringssvar fra lokaludvalget.  

 

RESUME

Sekretariatet har den 29. september 2004 modtaget et udkast til en indstilling om planerne for Ny Ellebjerg Station.

Den endelige indstilling planlægges forelagt Bygge- Teknikudvalget den 10. november 2004. Lokaludvalget skal af hensyn til den videre proces i Københavns Kommune aflevere et høringssvar senest den 19. oktober 2004.

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg drøfter udkast til indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende Ny Ellebjerg Station med henblik på, at der udarbejdes et høringssvar fra lokaludvalget.  

 


SAGSBESKRIVELSE

Sekretariatet har den 29. september 2004 modtaget et udkast til en indstilling om planerne for Ny Ellebjerg Station.

Ny Ellebjerg Station er den sidste i rækken af nye stationer, der etableres på Ringbanen. Stationen etableres sydøst for Gl. Køge Landevej, hvor Køge Bugt Banen og Øresundsbanen krydser hinanden og giver mulighed for at skifte mellem Ringbanen, Køge Bugt Banen.

Der var tidligere også planlagt etableret perroner ved Øresundsbanen, men da etableringen af disse er blevet udskudt orienteres stationen mod nord, hvor den primære adgang til stationen planlægges at skulle ske fra Carl Jacobsens Vej.

Her foreslås etableret en forplads med cykelparkering, busstoppesteder og mulighed for afsætning. Fra forpladsen, hvortil der også foreslås knyttet en gang- og cykelsti til Strømmen, bliver der niveaufri adgang til ringbaneperronen og adgang via trapper og elevatorer til Køge Bugt Banen. Forpladsen er forberedt for en senere etablering af en cykel-/gangsti fra vest i forbindelse med realisering af Valbyruten.

Fra Ellebjergvej foreslås etableret en cykel- og gangsti med forbindelse til den sydlige del af stationen, hvor der fra en mindre forplads, med et mindre antal cykelstativer bliver adgang til Køge Bugt Banen via trapper og elevatorer.

Den forslåede udformning af adgangsveje- og arealer står ikke i vejen for, at der på et senere tidspunkt i forbindelse med udviklingen af området og eventuelt i forbinde lse med etablering af perroner for Øresundsbanen, kan etableres en ny primær forplads sydvest for stationen med adgang fra Følager. Det nødvendige areal hertil er eksproprieret i forbindelse med anlæg af stationen.

Der er igangsat lokalplanplanlægning m.v. af en byomdannelse af F. L. Smidth´s ca. 20 ha store tidligere erhvervsarealer langs Gl. Køge Landevej, og ved at blive igangsat en planlægning af et ca. 5 ha stort område omkring Torveporten. Endvidere har Borgerrepræsentationen besluttet, at der skal etableres et vandkulturhus i Valby Idrætspark. I sammenhæng hermed vil der blive udarbejdet forslag til en helhedsplan for Valby Idrætspark. Disse omdannelsesprojekter understreger behovet for, at adgangsforholdene til den kommende regionalt betydende skiftestation ses i sammenhæng med omdannelsen og byudviklinger i de omliggende kvarterer.

Københavns Kommunes økonomiske bidrag til projektet anvendes til etablering af ovenstående forpladsarealer og adgangsstier/veje. Overslaget herfor er på 20,26 mio. kr., men da der kun resterer 11, 91. mio. kr. af de 31 mio. kr. som oprindelig var afsat til de øvrige stationer på Ringbanen (ekskl. Flintholm), foreslår forvaltningen, at der gives en anlægsbevilling på 11 mio. kr., fordelt med 10 mio. kr. fra puljen til Trafik og nye Boligområder og 1 mio. kr. fra Vej & Parks investeringsplan til etablering af projektet.

 

Den fremsendte indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen foreligger i udkastform. Den endelige indstilling planlægges forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 10. november 2004. Lokaludvalget skal af hensyn til den videre proces i Københavns Kommune aflevere et høringssvar senest den 19. oktober 2004.

På den baggrund indstilles det, at Valby Lokaludvalg drøfter udkast til indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende Ny Ellebjerg Station med henblik på, at der udarbejdes et høringssvar fra lokaludvalget.  

 

 

ØKONOMI

-

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG VEDLAGT

·        Indstilling vedrørende Ny Ellebjerg Station samt bilag.

 

Ejner Jensen

 

 

 


 

Til top