Udpegning til varetagelse af hverv for Valby Lokaludvalg 2022
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg udpeger 2 repræsentanter til styregruppen for Områdefornyelsen Folehaven.
2) at Valby Lokaludvalg udpeger 1 repræsentant til styregruppen for Valby Idrætsby.
3) at Valby Lokaludvalg udpeger 1 repræsentant til følgegruppen for Københavns Nattelivsudvalg.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg er repræsenteret i en række eksterne styre-, følge- og arbejdsgrupper, og kan dermed følge og påvirke udviklingen i de forskellige projekter og funktioner.
ad 1) Områdefornyelsen Folehaven går ind i sit sidste år og styregruppen vil derfor have fokus på afslutning og forankring af igangsatte aktiviteter og delprojekter.
ad 2) En sammenslutning af foreninger med aktiviteter i Valby Idrætspark har sammen udviklet visionsoplægget Valby Idrætsby og Valby Lokaludvalg har været repræsenteret i styregruppen siden november 2020.
ad 3) Borgerrepræsentationen nedsatte i møde 20. januar 2022 Københavns Nattelivsudvalg med formålet at at styrke dialogen og samarbejdet med de forskellige aktører i og omkring nattelivet. Formandskredsen har udpeget lokaludvalgenes repræsentant i udvalget og samtidig bemyndiget denne til at nedsætte en følgegruppe, der kan understøtte udvalgsarbejdet.
Løsning
Valby Lokaludvalg udpeger de under at-punkt 1-3 nævnte antal repræsentanter.
Videre proces
Sekretariatet giver relevante parter besked om hvilke repræsentanter der er valgt.
Beslutning
Udpeget til styregruppen for Områdefornyelsen Folehaven: Henrik Palsmar og Hanne Kofoed
Udpeget til styregruppen for Valby Idrætsby: Niels Danhøj
Udpeget til følgegruppen for Københavns Nattelivsudvalget: Driss El Mekki