Anlægsbevilling til Bodenhoff Fritidshjem
Anlægsbevilling til Bodenhoff Fritidshjem
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 31. marts 2004
8. Anlægsbevilling til Bodenhoff Fritidshjem
J.nr. U61/04
INDSTILLING
Uddannelses-
og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at
udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 3,95 mio
. kr.
til udvidelse af Fritidscenter Bodenhoff, Prinsessegade 74-76 med 44
fritidshjemspladser. Der anvises dækning for beløbet på 3,95 mio. kr. på
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 5.15.3, rådighedsbeløb
for fritidshjem
RESUME
For at
kunne opretholde pladsgarantien i Christianshavnsområdet er der behov for at
tilvejebringe 22 pladser ved skolestart 2004. Prognosen for de kommende år
viser endvidere, at der vil være behov for yderligere 22 pladser i området ved
skolestart 2005.
Københavns
Kommunes Fritidscenter Bodenhoff på Prinsessegade nr. 74 -76 er en integreret
institution med fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub. Fritidshjemmet er
normeret til 60 børn. Bodenhoff ligger på "Trekantsgrunden" på hjørnet af
Prinsessegade og Refshalevej. Grunden rummer tillige institutioner fra Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Arealet er opdelt i 3 enheder, hvoraf Bodenhoff
udgør én enhed, placeret rundt om et fællesareal.
I
forbindelse med udvidelsen af Christianshavns Skole, har der midlertidigt været
placeret en pavillonbygning med klasserum i skolegården. Efter afslutningen af
skolebyggeriet er pavillonen overflødig og skal flyttes.
På den
baggrund foreslås pavillon flyttet til Fritidscenter Bodenhoff, hvor den sammenbygges
med de eksisterende bygninger med henblik på en udvidelse af fritidscenteret
med 44 fritidshjempladser.
I første
omgang vil alene 22 af pladserne blive taget i brug ved skolestart 2004 – de
resterende pladser forventes (afhængigt af behovsudviklingen) at blive taget i
brug ved skolestart i august 2005. Fritidscenteret har godkendt udvidelsen i
2004, men har dog udtrykt betænkelighed ved den forventede udvidelse i 2005.
På den baggrund ansøges om en anlægsbevilling på 3,95 mio. kr. I beløbet er indeholdt udgifter til flytning af pavillonen fra Christianshavns Skole, nødvendige ombygnings- og tilslutningsarbejder i den eksisterende institution samt udgifter til oprensning af forurenet jord og opgravning og bortkørsel af asfalt.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
For at
kunne opretholde pladsgarantien i Christianshavnsområdet er der behov for at
tilvejebringe 22 pladser ved skolestart 2004. Prognosen for de kommende år
viser endvidere, at der vil være behov for yderligere 22 pladser i området ved
skolestart 2005.
Københavns
Kommunes Fritidscenter Bodenhoff på Prinsessegade nr. 74 -76 er en integreret
institution med fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub. Fritidshjemmet er
normeret til 60 børn. Bodenhoff ligger på den såkaldte, "Trekantsgrund" på hjørnet
af Prinsessegade, Refshalevej og Trangraven.
På arealet
ligger endvidere 2 institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Arealet er opdelt i 3 enheder, hvoraf Bodenhoff udgør én enhed, placeret rundt
om et fællesareal. Arealet ejes af Københavns Kommune (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen).
I
forbindelse med udvidelsen af Christianshavns Skole har der midlertidigt været
placeret en pavillonbygning til 2 klasser i skolegården. Efter afslutningen af
skolebyggeriet er pavillonen overflødig og skal flyttes. Pavillonen ejes af
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
Pavillonen
foreslås derfor flyttet til fritidscenter Bodenhoff, hvor den sammenbygges med
de eksisterende bygninger med henblik på en udvidelse af fritidscenteret med 44
fritidshjemspladser.
I første omgang vil alene 22 af pladserne blive taget i brug ved skolestart 2004 – de resterende 22 pladser forventes (afhængigt af behovsudviklingen) at blive taget i brug ved skolestart i august 2005.
Projektet
Projektet
er udarbejdet i samarbejde med Fritidscenteret Bodenhoff og et privat arkitektfirma.
Pavillonen
fra Christianshavns Skole placeres på Bodenhoffs areal i forlængelse af den
eksisterende fritidshjembygning og parallelt med den asfaltbane, som fritidscenteret
Bodenhoff deler med to institutioner under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Pavillonen,
der er på 172 m2, gøres permanent ved
flytningen. Mellem pavillonen og de eksisterende bygninger bygges en
mellembygning på ca. 50 m2, der bl.a. indrettes til garderobe for
fritidshjemsbørnene.
Bodenhoffs
samlede grundareal udgør 2.808 m2.
Ved
ombygning af den eksisterende fritidshjemsbygning indrettes et fællesrum, som
også fungerer som fordelingsrum. I bygningen etableres ligeledes nogle mindre
rum til lektie-læsning samt udklædningsrum og krearum. I pavillonen etableres
et køkken/alrum og i forlængelse heraf mindre rum som computerrum, dukkerum,
puderum m.m. Bygningerne forsynes med nødvendig ventilation.
Udearealet renoveres i sammenhæng med projektet. Forurenet jord fjernes
og asfalt opgraves og fjernes.
Skaterklub
Der har tidligere været en aftale mellem det daværende Socialdirektorat, Klubberne på Christianshavn og Christianshavns Skaterklub om brug af asfaltbanen. Aftalen er udløbet i 2001, men skaterne benytter stadig banen.
For at kunne placere den nye pavillon på arealet vil det være nødvendigt at afkorte asfaltbanen med 3-4 m. (fra ca. 20 x 40 m til ca. 20 x 36 m). Skaterne vil fortsat kunne benytte banen, men er kede af, at banen afkortes med 3-4 m. Forvaltningen har i den forbindelse lovet at være behjælpelig med kontakt til Københavns Idrætsanlæg med henblik på eventuelle andre banemuligheder.
Tidsplan
Såfremt der gives anlægsbevilling hertil, kan flytningen og om- og tilbygningen gå i gang i forsommeren og være afsluttet i begyndelsen af august 2004.
Økonomi
De samlede udgifter til en bygningsmæssig udvidelse af Fritidscenter Bodenhoff med 44 fritidshjempladser er 3,95 mio. kr. ved indeks 104,4 (det forventede middelindeks for 2004).
Udgifter til inventar til 22 nye fritidshjemsbørn og til flytning af eksisterende pavillon fra Christianshavns Skole til Bodenhoffs areal er indeholdt heri. Placeringen af pavillonen på Bodenhoffs areal afstedkommer udgifter til oprensning af forurenet jord samt opgravning af asfalt. Disse udgifter er ligeledes indeholdt i den samlede sum på 3,95 mio. kr.
De samlede
udgifter på 3,95 mio. kr. forventes anvendt i 2004.
Der anvises dækning for beløbet på 3,95 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 5.15.3, rådighedsbeløb for fritidshjem.
Miljøvurdering
Pavillonen
opfylder Københavns Kommunes retningslinier for nybyggeri. Pavillonen fremstår
med træbeklædte facader og indgår i bymiljøet som de øvrige pavilloner.
En del af
fællesarealet for institutionerne blev oprenset i 2003 og anlagt som græsområde.
Forurenet jord og asfalt bortskaffes efter gældende regler ved etablering af
pavillonen.
Høring
Der
vedlægges høringssvar fra forældrebestyrelsen. Af høringssvaret fremgår, at bestyrelsen
er positiv over for udvidelsen med 22 pladser i 2004, men af pædagogiske grunde
er betænkelig ved den forventede yderligere udvidelse i 2005.
Det er
forvaltningens vurdering, at der ikke størrelsesmæssigt er grund til at nære
bekymringer ved et fritidshjem med en størrelse på 104 børn. Hertil kommer, at
der med tilførsel af pavillonen fra Christianshavns Skole kombineret med de
deraf følgende ombygningsarbejder mv. sker så stor en arealudvidelse og
forbedring af institutionen, at det økonomisk ikke vil være forsvarligt med en
mindre udvidelse end de planlagte 44 pladser
– ikke mindst set i forhold til den forventede behovsudvikling.
BILAG VEDLAGT
·
Situationsplan
og plantegning
·
Høringssvar fra
forældrebestyrelsen fra Fritidscenter Bodenhoff
Peter Rasmussen
Jørn Larsen